Brev:
At sige undskyld
Hej Helen
Jeg har lige sendt dig en lang smøre om min 5-årige datter. Jeg har et par andre spørgsmål, men da det er lidt andre emner, kommer det i separate breve.
Jeg vil rigtig gerne lære Maya at sige undskyld. Det betyder egentlig ikke så meget for mig, om hun siger undskyld, når hun har opført sig dårligt – bare hun stopper den dårlig opførsel og kommer videre. Men i fht andre børn, er det nogen gange et problem. Når hun har haft en konflikt med en jævnaldrende, sker det nogen gange at det andet barn kommer og siger undskyld (evt opfordret af sine forældre) for det, der er hendes del af konflikten. Det andet barn forventer jo så naturligt, at Maya så tager sin del på sig og også siger undskyld. Jeg har flere gange oplevet at andre børn bliver meget kede af det, når deres forældre har krævet at de skal gå hen og sige undskyld og Maya så nægter at gøre det samme.
Jeg forsøger at give Maya et forslag til, hvordan hun kan formulere det. Jeg gør det ikke som et krav om at hun SKAL sige undskyld, men siger at det ville være fint at sige sådan og sådan nu. Maya går helt i hårdknude i den situation.
Vi har snakket om, hvad undskyld betyder (på et andet tidspunkt, hvor der ikke var nogen der skulle siges undskyld til, eller når jeg har ...
... sagt undskyld til Maya). Har forklaret at man kan sige undskyld, når man har gjort noget ved en anden, som man bagefter ville ønske at man ikke havde gjort. At det betyder noget i retning af ”det var ikke min mening at gøre dig ked af det – lad os være gode venner igen”. Det forstår Maya fuldstændig, og synes også det er rigtig godt at sige undskyld.
Ind i mellem siger hun det også spontant, hvis hun fx kommer til at træde på andres fødder eller lignende hvor det var et uheld. Men i de situationer, hvor hun har gjort eller sagt noget, der ikke var i orden, vil hun altså ikke sige det. Jeg tror det dels er noget med, at hun ikke føler, det var forkert det hun gjorde, eller hun var i sin gode ret til det, og så fortryder hun jo ingenting. Det er jo sådan set også meget ærligt, at hun ikke vil ”lyve” et undskyld, men de sociale spilleregler, kræver bare nogen gange en hvid løgn, for at man kan komme videre. Dels tror jeg også hun bliver genert og synes situationen er akavet, hvilket jeg sagtens kan følge hende i.
Synes du jeg skal forsøge mere på at lære hende det og i så fald hvordan? Eller skal jeg vente på at det kommer af sig selv, så det bliver undskyld fra hjertet, og ikke fordi en voksen siger hun skal sige det?
Med venlig hilsen
Lisa
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.