Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn og amning


28. marts 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mie

Tak for dit brev :)

I er glade for amning hos jer, og du har ammet rigtig meget hele tiden. Det er naturligvis dejligt, men nu begynder din dreng at have vænnet sig så meget til brystet og søge det så bevidst, at det naturligt fylder mere og mere og det påvirker hans indtag af rigtig mad ... og det går ikke. Derfor er det rigtig godt at du er opmærksom på at der nu skal ske ændringer...:)

Det vil være passende at han ammes to gange i døgnet og da han snart skal passes i dagpleje, så vil det være en god idé helt at fjerne amningerne om dagen. Inden middagsluren kan han få mælk og banan. De to amninger bør ligge aften og så enten sen aften eller meget tidlig morgen og mit forslag vil umiddelbart være aften og sen aften. Det giver plads til at han kan starte dagen med en god morgengrød.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende og må meget gerne også få grøntsagsmos med kød eller fisk som supplement. Det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.

Tilbydes en kop mælk og en banan og puttes til middagslur kl 13.30

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys, Frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Helt almindelige børnevenlige retter, som smager af noget. Der skal være mad i stykker og også stadig mos. Frikadellen kan give i stykker og kartoflerne moset med sovs. Vand af kop.

Kommer i bad og gøres klar til natten som nu

Godnatgrød kl 19.30

Ammes og puttes til natten kl 20. Puttes derefter i seng og det er en god idé at han lige når at registrere hvor han bliver lagt og ikke falder i søvn med bryst i munden.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, der der kaldes et drømmemåltid og skal derefter ikke ammes igen før næste aften ...

Når han vågner og er urolig om natten så er det vigtigt at du ikke giver ham sutten i munden hver gang. Den bliver han naturligt afhængig af ligesom brystet og det er vigtigt at han lærer at sove uden at have noget i munden.

Vi har alle sammen små ritualer, små faste ting, ...


Annonce

... vi gør eller har brug for, når vi skal sove. Det er vigtigt for os, for at kunne falde i søvn. Dette kaldes søvnassociationer og for små børn er det ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen. Det er helt fint i starten, men stille og roligt skal denne vane ændre sig - de skal lære at overgive sig til søvnen uden at behøve vores hjælp, altså uden at vi giver bryst, flaske, sut eller vugger dem.

Det er sådan at vi alle sammen vågner 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen.

Vi registrerer simpelthen i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det, så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.

Når du konsekvent giver din dreng sutten i munden, hvergang han har disse små opvågninger i sin søvn, så udløser du et behov hos ham om at sutten skal være i munden. Han lærer at han ikke kan sove uden sin sut, han lærer, at hver gang han vågner, så kommer du og giver ham sutten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når din dreng sover godt, så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder ud, det er helt naturligt. Men hvis du giver ham den hver gang han vågner, så lærer du ham at han ikke kan sove uden og så er det at han får en vane med at vågne hver gang, i vished om at du kommer med sutten, hvorefter han så kan sove videre.

Derfor er det vigtigt at du nu prøver at få ham videre i søvnen uden at han får sutten og også uden at amme ham, men i stedet ved at du beroliger ham med dine kærtegn, din nærhed, dine beroligende ord osv. så han lærer at komme videre i søvnen uden hver gang at få noget i munden.

Han skal hjælpes med stilligsskift, med at få dynen på sig, han skal hjælpes med de små ting som han naturligt på sigt selv vil kunne komme videre i søvnen med ... :) Så når han vågner, triller om på maven, sætter sig op - så skal du hjælpe ham med at blive lagt ned igen og blive puttet men uden at han får sut eller bryst :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce