Svar: Vegetarbaby uden komælk?
Kære madglade familie
Alle børn starter naturligt deres kulinariske madrejse som vegetarer, de får masser af forskellige grødtyper og grøntsager, men når barnet bliver 6 måneder så anbefales det at man begynder at give barnet kød og fisk.
Kød har nogle ernæringsmæssige kvaliteter som man godt kan klare sig uden, hvis man er vegetar, men som gør det lidt lettere at dække barnets behov for en række livsvigtige stoffer. Blandt andet jern, som øger blodets indhold af ilttransporterende hæmoglobin, og essentielle aminosyrer, der optræder i en særlig koncentreret og letoptagelig form i kød.
Kød er især rigt på protein, jern, zink, A- og D-vitamin. Den type jern, der findes i kød, kaldes hæm jern, og det optages bedre end nonhæm jern, der findes i f.eks. grøntsager og fuldkornsprodukter. Da vi ikke selv kan danne jern, er vi nødt til at få det tilført gennem kosten. Det er derfor, at børn skal have tilført ekstra jern hver dag for at få dækket deres behov. Jerntilskud er nødvendigt, fra barnet er seks måneder, til det er 12 måneder, hvor barnet skønnes gammelt nok til at kunne få det dækket via kosten alene. Undtagelsen for jerntilskud er hvis barnet får mindst 400ml jernberiget mme dagligt.
Hvis du selv spiser kød, så synes jeg derfor I skal overveje om ikke jeres dreng skal spise kød, de dage, hvor mor også får det ... :)
Hvis hverken du eller din mand/kæreste spiser kød, så er det vigtigt at jeres dreng får fisk (spiser I fisk?), bælgfrugter som kikærter, bønner og linser, får mejeriprodukter og æg. Dog er det vigtigt at der er tale om hårdkogt æg til så lille et barn og ikke i store mængder - max 1-2 æg om ugen.
Da I ikke er meget for at give komælk og samtidig er vegetarer, så er det vigtigt at I giver modermælkserstatning eller at du ammer og sikrer hans behov for mælk via modermælken og det kan være nødvendigt at amme en gang mere i døgnet, end normalt anbefales, for at han får sit behov tilstrækkeligt dækket. Det vil være nødvendigt med modermælkserstatning eller modermælk til han er gammel nok til at få et dagligt kalktilskud ... det må I drøfte med lægen.
Det er vigtigt at I ...
... ikke begynder at erstatte komælk med sojaprodukter, risdrik, havredrik og lignende. Det kan ikke erstatte de vigtige vitaminer og mineraler der er i rigtig mælk. Børn under tre år bør ikke få sojadrik, de kan dog godt fra omkring etårsalderen få små mængder sojadrik via maden, hvis I bruger det i tilberedningen af jeres egen mad.
Det kan være en god idé at dække jeres drengs behov for essentielle fedtsyrer via fisk, men derudover også via indtag af f.eks. avocado og ved at bruge forskellige olier som olivenolie og hørfrøolie.
Og så skal I også være opmærksomme på at børn i jeres drengs alder kan have rigtig svært ved at fordøje et højt indhold af fibre. Og de mange grøntsager og kornprodukter der ofte er i en vegetarkost kan være uhensigtsmæssige for et lille barn. I kan læse meget mere i min bog "Helens bog om børn og mad".
Du skriver at du bliver usikker på alle de forskellige informationer du får forskellige steder fra og jeg vil i den forbindelse sige, at jeg arbejder og rådgiver ud fra Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer.
Med hensyn til brød, så anbefales det at vælge brød med fibre, men uden hele kerner. Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfibre kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet. Hele kerner kan barnet ikke tygge og dermed ikke bearbejde og de kommer hele igennem barnets mave- og tarmsystem. Det betyder at barnet ikke optager næringen fra dem og i for stor mængde kan barnet få for løs mave.
Frugt i hånden kan være blød frugt som en appelsinbåd, som han kan sidde og sutte saften ud af. Det kan også være melon, blomme, fersken eller lignende - du kan også give ham små bitte stykker af frugt eller bær ind i munden, som han så kan sidde og sutte på. Han må med den alder han har nu også gerne få en kartoffelbåd fra ovnen, lidt kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende at sidde og gumle på.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.