Annonce

Annonce

Svar: Kravle før man kan gå?


28. marts 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Det er vigtigt at børn lærer at kravle. Det at kravle sætter de to hjernehalvdele i stand til at arbejde sammen. Det at kunne krydskoordinere arme og ben er netop vigtigt for at kunne bruge både højre og ventre hjernehalvdel og det har betydning for at barnet senere kan lære at læse, regne, skrive osv. Det handler f.eks. om at kunne se forskel på om der står p eller q, b eller d, 69 eller 96...

Når det er sagt, så er det dog ikke sådan, at "løbet er kørt", hvis barnet begynder at gå før det kravler. Det er bare vigtigt at man som forældre er opmærksom på at barnet skal lære at kravle senere, ligesom barnet også skal lære at "hoppe sprællemand", "løbe gadedrengehop" osv. som også er krydskoordinering :)

Det er dog en rigtig god idé at du forsøger at motivere din dreng til at kravle allerede nu. Børn lærer at kravle fra vuggende stilling - det vil sige, hvor de lægger sig op på alle fire og vugger frem og tilbage. Du kan derfor prøve at hjælpe din dreng, ved at støtte ham om livet, når han ligger på alle fire og vugge ham frem og tilbage imens han står i den stilling. Gerne hvor han har fødderne til at støtte imod dine knæ imens.... Han skal selv finde ud af at flytte sine hænder og ben fra den vuggende stilling, det kan du ikke lære ham.

Det er vigtigt at få stimuleret hans balance, jo mere hans balance stimuleres jo større ...


Annonce

... sandsynlighed for at han også begynder at kravle. I det hele taget er balancen vigtig for barnets motoriske udvikling. Og her kan det faktisk godt spille ind at han har så mange øreproblemer som han har. Det er rigtig godt at du er opmærksom på det.

Det er derfor vigtigt at du tumler med ham så meget som muligt, lade ham 'flyve gennem luften', svinger ham, vender ham på hovedet osv. Jo mere jo bedre og han må meget gerne blive snurret rundt. En tummelumsk eller bilibo kan være en idé.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis I har meget glatte trægulve, så kan det være svært for ham at stå fast på knæene og det kan gøre at han kryber over gulvet og trækker sig fremad i stedet for at kravle. Det kan her være en god idé at lade ham forsøge at kravle med bare knæ eller sy et par ruskindslapper på knæene på et par bukser, så han bedre kan stå fast. Man kan også købe et skridsikkert tæppe eller nogle store gulvbrikker så han har et lille område, hvor han bedre kan stå fast. Et besøg hos nogen der har væg til væg tæppe kan gøre at han pludselig finder teknikken :)

Så lige nu er det hos jer en god idé at hjælpe ham med at kravle og det vil være bedre at du hjælper ham op i kravlestilling og tumler med ham end at I træner det at gå med ham ... Men ender han med at rejse sig og gå, så er det også okay, så må han bare lære at kravle senere .. :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce