Brev:

Meget krævende lillebror

---

Hej Helen

Jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind!
Jeg har et par problemstillinger jeg håber du kan hjælpe med.
Jeg har 2 drenge, W på 4½ og T på 2 år og 9 måneder. De to drenge er meget forskellige. Mens W er meget følsom og kreativ, er T en lille tonser! De er jo selvfølgelig fantastiske på hver deres måde og jeg synes egentlig at vi er gode til at respektere deres forskelligheder.

1.
De slås HELE tiden, og det driver mig til vanvid. Det er oftest den lille der driller den store, og for det meste den store, der begynder at græde. Jeg er klar over at drenge jo er drenge, men jeg bliver bare så irriteret over at de bliver ved, når det jo altid ender med gråd. Jeg vil gerne lære den lille at lade være med at drille så meget, men jeg vil også gerne lære den store at han ikke skal finde sig i det, uden selvfølgelig at tæve lillebror.

2.
T, den lille, er fuldstændig mor-magnet! Han skal helst sidde eller være på mig alle vågne timer, og kræver min fulde opmærksomhed konstant. Situationen er den at jeg er sygeplejestuderende som er i min sidste praktik, og derfor er jeg rimelig ophængt. Mine drenge har altid været utrolig sensitive hvad det angår og mærker ...

---

---

... jo lynhurtigt at jeg ikke er 100% nærværende. Derfor er jeg også klar over at det er meget naturligt at han hægter sig på mig når vi er hjemme. Men han bliver fuldstændig hysterisk grædende, hvis jeg ikke sidder ved siden af hans seng til han sover, hvis jeg ikke sidder ved siden af ham når vi skal spise, hvis jeg ikke sidder og leger med ham etc. Jeg synes det er rigtig svært at finde en balance, idet jeg også pga. nuværende situation hvor jeg er i praktik, er alt for træt til at øve "falde i søvn alene" etc. Til gengæld oparbejder jeg en masse irritation over at skulle være til rådighed for alle hele tiden og ikke have noget tid for mig selv.

I det hele taget er han bare så insisterende og bliver bare ved selvom jeg 10 gange har sagt nej på den pænde måde:) til sidst bliver jeg SÅ irriteret og så er det svært ikke at hæve stemmen (råber dog ikke).

Jeg synes det er en rigtig træls situation fordi jeg jo så gerne vil mine drenge, og jeg kan sagtens forstå deres behov for at være sammen med mig, men pga. træthed og manglende overskud er det virkelig svært for mig at håndtere en vedholdende dreng i selvstændighedsalderen.

Håber på et par gode råd:)

Kærlig hilsen
Sanne

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---