Annonce

Annonce

Svar: Sove i sin egen seng - 2 år, 4 mdr.


2. april 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Malle

Tak for dit brev :)

Der er flere muligheder hos jer og jeg vil gerne drøfte et par af dem med dig.

Som jeg læser dit brev, så falder jeres søn i søvn i jeres seng og forbinder således jeres seng og soveværelset med stedet, hvor han skal sove. Og du sover så på gulvet på en madras ...

Du kan naturligvis gøre det at du bibeholder rutinen og trygheden ved at I sover sammen, men bytter rundt på tingene, så det nu er din søn der falder i søvn på madrassen og dig der sover i sengen. Du vil stadig kunne være hos ham, give ham en beroligende hånd eller hvad du nu plejer at gøre, når han skal sove. Men han sover på madrassen for det er mors og fars seng. Fordelen ved dette er at han får lov til at sove i det rum han plejer at sove i og får trygheden ved at I er der om natten, og så er det på sigt lettere at flytte fra en madras til egen seng end at flytte fra dobbeltsengen til egen seng ...

Du kunne også gøre det, at du nu prioriterer at han lærer at sove i sit eget værelse og det er her vigtigt at han lærer at sove i sin seng. Hvis han falder i søvn i egen seng om aftenen så er sandsynligheden for at han bliver sovende der om natten større, end hvis han falder i søvn et andet sted og flyttes når han sover.

Det er vigtigt at det at falde i søvn er noget han ser frem til. Det skal være super hyggeligt og dejligt at komme i seng og noget han nyder. Og derfor er det vigtigt ikke at se det "som en kamp", men derimod at få skabt et nyt og dejligt ritual. ...


Annonce

...

De fleste børn vil når de er 2½ -3 år gamle ofte begynde at protestere over deres tremmeseng. De bryder sig ikke om at ligge bag tremmer, men har brug for at vide at de kan komme ud og søge deres forældre, når og hvis de vågner om natten. Og en løsning hos jer kunne derfor godt være en åben seng.

At jeres dreng har en åben seng på værelset vil kunne gøre at I vil kunne putte ham som I måske allerede gør lige nu i soveværelset. Så rutinerne kan være næsten som han kender dem og derfor som han er tryg ved, men så han nu får ritualet og puttes på eget værelse i egen seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan være en god idé at sætte jer på sengekanten og læse en godnathistorie ligesom I kan tale om dagen der er gået. Være der, berolige og betrygge så han stadig føler sig fuldstændig tryg ved at sove og mærker at I ikke afviser ham og sender ham væk, men prioriterer at være hos ham, når han puttes. Det er netop meget vigtigt at han ikke føler at I ikke vil ham og at putningen stadig er ligeså tryg og dejlig, som den plejer at være - gerne bedre end den plejer at være ...

En puttebamse eller lignende vil være en rigtig god idé, da den kan fungere som substitut for jer :)

En godnatlampe med dæmpet belysning og en åbenstående dør vil være rigtig godt, fordi mange børn i denne alder vil begynde at have lidt angst for mørke og det er vigtigt at jeres dreng kan orientere sig og ved hvor han er, når og hvis han vågner om natten :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej og held og lykke med projektet :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce