Svar: Meget ulykkelig ved putning
Kære Janni
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig.
Øreproblemer kan opstå fra dag til dag, fra time til time. Så selvom lægen har set din dreng i øjerne den ene dag, så kan han altså godt få mellemørebetændelse den næste ... Det kan være en god idé at få hans ører tjekket af en ørelæge, som nogle gange kan se nogle ting som egen læge ikke kan se. Det kræver ikke henvisning at komme til ørelæge, du kan ringe og bestille tid direkte.
Men derudover kan indkøring i vuggestue spille ind. Det er helt naturligt at han lige nu drømmer rigtig meget og derfor sover uroligt og også har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når han sover og det bliver bearbejdet netop i drømme. Og det er også ekstra svært at give slip på dagen og alle oplevelserne og falde i søvn netop nu.
Også hans alder og udvikling spiller ind. Han er i separationsfasen, hvilket betyder at han øver sig i at adskille sig fra dig. Han er måske begyndt at kravle og rejse sig ved tingene og øver sig på den måde i at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. For at kunne gøre dette er han nødt til at føle sig fuldstændig tilknyttet. Man kan ikke adskille sig / separere sig hvis ikke man er knyttet til. Og det betyder at han lige nu vil klynge sig ekstra til dig. Han har ekstra meget brug for at være på din arm, brug for at blive båret rundt, brug for at mærke dig fysisk. Han reagerer sandsynligvis meget på at du går ud i køkkenet og lader ham være alene tilbage i stuen, - han græder, når han ikke kan se dig. Og når han skal sove og overgive sig til søvnen og også om natten, vil han søge dig og have ekstra meget brug for tæt fysisk kontakt.
Han er stadig så lille at han ikke forstår hvor du er, når han ikke kan se dig. Han forstår ikke at du bare er i rummet ved siden af. Når han ikke kan se dig, så føler han sig forladt og alene. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om du kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer og derfor klynger han sig ekstra meget ...
... til dig lige nu - og hele denne udviklingsfase bliver så naturligt forstærket af at han jo i løbet af dagen skal køres ind i vuggestue og derfor er ekstra meget adskilt fra dig. Så på den måde er det generelt en svær periode for ham lige nu :)
Derfor er det vigtigt at du lige nu prioriterer at være hos ham, berolige ham, trøste, vise ham at du er der, når han skal sove, så han hele tiden føler sig fuldstændig tryg.
Med hensyn til flaske, så vil det være rigtig godt at han stadig får to flasker i døgnet, svarende til 400ml mme. Det sikrer hans behov for jern indtil han er 1 år. De vil være rigtig fint hvis de to flasker ligger aften og sen aften og han så derefter sover til næste morgen tidlig uden mælk, som han lyder til at kunne ... :) Det er altså et reelt behov stadig at få flaske og de må som sagt meget gerne ligge aften og sen aften. I løbet af dagen kan han så få lidt mælk af en kop.
Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud til et barn på 10 måneder:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Må også meget gerne få varm frokost - grøntsagsmos med kød, fisk, ris eller lignende til frokost. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop med lun mælk (mme eller sødmælk) og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler eller frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Ris, pasta, kartofler, kød, fisk, grøntsager, sovs. Almindelige børnevenlige retter som I andre også spiser. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet ca 19.30
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske inden I selv går i seng eller I kan give flasken, hvis han selv vågner først på natten og søger den.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham - og rigtig god påske til jer alle tre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

