Annonce

Annonce

Svar: Sover urolig


6. april 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære søvnige mor

Tak for dit brev :)

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.

For det første er der problematikken omkring søvn, puttetidspunkter og hele dagens rytme. Du fortæller at du gerne vil have, hvis hun kan puttes omkring kl 20 og jeg vil derfor her give dig et forslag til, hvordan en dagsplan kan se ud, nu hvor hun er 6 måneder gammel.

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng, indtil kl 7 hvor hun vågner og dagen begynder.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur, sover her måske kun 1 time og det er helt okay.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl ca 13. Må her gerne sove 2,5 time som tidligere -sandsynligheden for at hun kan det, afhænger af hvor lang eller kort en formiddagslur hun har taget og afhænger af indtaget af mad, mælk, puttetidspunkt osv.

Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden at gumle på selv og tilbydes lidt frugtmos.

Ammes også gerne om eftermiddagen.

Powernapper måske, men det kan også være at denne lur nu kan springes over. Hvis hun sover en lur her, vil hun naturligt gå senere i seng, og måske først sove 21.30 som nu, men hvis hun springer denne lur over, vil hun sandsynligvis være putteklar 19.30-20 ...

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, igen suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv. vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og ...


Annonce

... begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen.

Udover en fast rytme og plan for dagen, så spiller din datter udvikling også ind på den uro I oplever lige nu. Hun lyder til at være motorisk rigtig godt igang, lyder til at være igang med at krybe og kommer godt frem over gulvet og du fortæller at hun gør tegn til også at kravle. Det er rigtig flot - men det er tidligt at kravle, når man kun er 6 måneder gammel. De fleste børn kravler først når de er 9 måneder ....

Og det betyder naturligt at hun lige nu bruger sig selv rigtig meget motorisk og det på en måde, hvor hun mentalt måske ikke er helt med. Og det giver ekstra udfordringer. Det er naturligt dejligt at have et motorisk aktivt barn og hun er dygtig, men det giver også lidt udfordringer i forhold til søvn :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hun oplever mange ting og drømmer derfor meget. Hun får sig lagt i stillinger hun ikke selv mestrer at komme væk fra og hun har rigtig meget brug for din hjælp om natten til at blive lagt rigtigt igen. Hun har en stor motorisk uro, når hun skal sove og hun har brug for dine hænder, for at kunne finde ro - det er okay og du skal naturligvis være der for hende og berolige hende. Prøv at holde fast i at hun så vidt muligt beroliges i sin seng, så hun falder i søvn der, hvor du ønsker hun skal sove og ikke i dine arme.

Du kan med fordel fjerne tremmerne fra den ene side af hende seng og koble hendes seng til din. Du skal naturligvis sikre dig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så hun ikke kan komme i klemme mellem de to senge. Ved at koble sengene sammen, så har du mulighed for at du kan ligge i din seng og stadig berolige hende med dine hænder og samtidig lære hende, at falde i søvn i egen seng.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce