Svar: Rejse uden barn - 10 mdr.
Det er jo meget forskelligt hvad vi som forældre synes er bedst for vores børn og netop spørgsmål om at rejse på ferie trænger sig ofte på.
Når jeg får et spørgsmål som dit, så plejer jeg at vende spørgsmålet på hovedet og i stedet for at spørge 'hvornår kan vi rejse væk fra vores barn?', så spørger jeg 'hvornår er barnet gammelt nok til at komme på ferie?' Der er i mine øjne en stor forskel.
I princippet mener jeg ikke at børn skal på ferie, før de er så gamle at de selv kan fortælle at de gerne vil. Når man får et barn, så følger der en masse glæde med, men der er også nogen ting, som man må give afkald på og det kan blandt andet være at rejse væk i længere tid, så barnet skal på ferie, før det er klar.
Jeg har fuld forståelse for at man som forældre kan have brug for at være sammen og nyde hinanden, men måske var det nok at tage ud at spise en aften, eller overnatte et andet sted, i hvert fald imens barnet er lille.
De fleste børn klarer sig jo uden siden forældre også selv om det er en ti dages tur, men spørgsmålet er om det er barnets eller ...
... forældrenes behov.
Et lille barn, som din søn på et år, kan ikke forholde sig til om du er væk i 2 timer eller to dage. Han græder, når han har brug for dig og savner dig, når du ikke er der og du kan ikke forklare ham at I ses igen på søndag.
Skal børn passes eller på ferie, så er det vigtigt at det er hos nogle personer de kender godt og som kender børnene godt, dvs kender børnenes rutiner, putteritualer, måden man bliver trøstet på osv.
Det kan være en god idé at lave en fotobog, med billeder af familien, hunden, huset, mor, far osv. så barnet gennem bogen får en fornemmelse af at I stadig er der og ikke bare er forsvundet.
Hos større børn kan det være en god idé at man aftaler et fast tidspunkt, hvor man ringer hjem. Det er da meget vigtigt at man så overholder de aftaler man laver. Det er også en god idé at sende et kort, gerne flere.
Når man rejser fra små børn gennem længere tid (flere dage), så må man være forberedt på at barnet afviser en, når man kommer hjem. Det vil være en helt naturlig reaktion.
Håber mine tanker kan bruges til noget:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

