Annonce

Annonce

Svar: Vi flytter fra hinanden


9. april 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære P

Tak for dit brev og velkommen til :)

Deljigt at høre at du har fulgt med i brevkassen og har været glad for de svar jeg har givet andre og dejligt at du selv har fået lyst til at skrive - selvom anledningen jo er trist ...

Det er rigtig godt at I forældre er nogenlunde enige om tingene og lyder til at kunne samarbejde og det er meget positivt, at I vælger rent geografisk at bo nær hinanden. Det har stor betydning for jeres dreng - ikke bare nu, men også når han bliver ældre. De skolebørn jeg har talt med, som har forældre der er skilt, nyder rigtig meget, når de selv kan cykle mellem mor og far efter behov ...

I befinder jer naturligt i en krisesituation, sådan er det at blive skilt, også selvom man gør det i enighed. Og det kan naturligvis ikke undgå at påvirke jeres dreng. Når man er 2.5-3 år gammel, så kan man ikke forholde sig til, hvad det betyder at mor og far flytter fra hinanden og han vil sandsynligvis derfor ikke reagere før det sker. Han vil reagere på forandringer i hverdagen, når de opstår. Det vil sige, at så længe I bor sammen og hverdagen ligner sig selv, så vil han naturligvis kunne reagere på jeres sindssteminger, harmonien /disharmonien i hjemme osv. men når I flytter, han skal starte ny institution osv. så vil han først rigtigt mærke, hvad det handler om og reaktionen derfor komme. Det vil her ikke være usædvanligt at reaktionen opleves at komme lidt forsinket, i takt med at I falder til ro og får lidt overblik over det hele, så reagerer han - sagt på en anden måde, så er der plads til at han kan reagere .. :)

Nogle børn har naturligt svært ved at tackle forandringerne og du fortæller at han er en følsom dreng. Det betyder at han måske vil "gå lit ned i niveau" og på den måde måske virke yngre end han er. Hvis I har igang med at træne renlighed, så vil han måske begynde at tisse i bukserne, bliver pludseligt mere afhængig af sin sut, græder og pylrer mere. I skal lægge mærke til hvordan han reagerer, nogle børn bliver indesluttede og trækker sig, vil ikke deltage i lege osv. og andre børn bliver fysisk udadreagerende, sparker, slår og råber. Hvordan han reagere må tiden vise.

Det vigtigste er at I giver ham lov til at reagere og rummer de følelser og frustrationer der kan komme. Han har rigtig meget brug for at føle sig forstået og mødt. Selvom I ikke længere bor sammen, så er det rigtig vigtigt at han mærker at I stadig er der for ham og at han ikke er alene.

Hvordan han vil have det ...


Annonce

... med at bo to forskellige steder må også tiden vise. Måske vil han acceptere det uden større problemer, vil skiftevis kunne hentes og afleveres af mor og far de dage, hvor han skifter hjem og vil være tryg ved at det er sådan det er, fordi I jo er hans forældre og han måske normalt er vant til at blive hentet og afleveret af jer hver især. Og måske vil han have rigtig svært ved det, vil spørge meget efter den anden og savne jer, når I ikke er sammen alle tre. Og igen skal der være plads til at lytte og tale med ham og anerkende hans følelser og naturlige savn.

At I nogle gange mødes og spiser sammen synes jeg lyder rigtig fint, så længe det ka lade sig gøre. Det er vigtigt at I stadig kan tale sammen og det vil være rigtig godt at I også begge kan deltage i forældredage i institutionen, deltage i forældremøder osv. så I begge er en naturlig del af den hverdag jeres dreng har. Også selvom far mest vil have ham hos sig i weekenden, så er det stadig rigtig vigtigt at far kender til hverdagen, legekammeraterne og hvad der rører sig :)

Det vigtigste for børn, når forældre bliver skilt, er at forældre kan finde ud af at samarbejde og at man som forældre ikke taler dårligt om hinanden eller nedgør hinanden overfor børnene.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til hvorvidt jeres dreng skal flytte dagpleje / institution samtidig med at I flytter i lejlighed eller om du skal forsøge at give ham så få skift som muligt på en gang, så kan man jo se det på to måder: Man kan naturligvis vurdere, at så få skift som muligt vil være bedst, fordi han naturligt vil få en stresspåvirkning af hvert skift han udsættes for. Modsat, så tænker jeg også at skift ikke kan undgås og at det for så lille en dreng, vil være en rigtig god idé at få skabt nye rutiner i hverdagen, så hurtigt som muligt. Og derfor tænker jeg at det umiddelbart nok vil være fint at I flytter hjem samtidig med at I flytter institution, fordi det ligesom signalerer "nu er det sådan" og det skal han så forholde sig til, så der ikke hele tiden kommer nye ting til ... Det kan måske lade sig gøre at skifte bolig samtidig med at han naturligt skal starte i børnehave. Men du kan også vælge at lade ham blive i dagplejen, så han der har sin trygge base og når han så er faldet til i sit nye hjem og med den nye deleordning, så flytte ham ... Det afhænger igen af mulighederne i de forskellige kommuner osv.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og ønsker jer det bedste videre frem :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce