Svar: Nedtrapning af amning og øgning af mad
Kære Trille
Tak for dit brev og velkommen til :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives fint med 3 amninger (eller flasker) i døgnet og jeg plejer ofte at anbefale at de ligger inden middagslur, aften og sen aften. På den måde sikrer de barnet væske / mælk nok, giver plads til den anden og vigtige mad og giver samtidig mulighed for at alle kan få en god nattesøvn.
Jeres dreng sover fra 20 til næste morgen og sover hele natten uden mad. Det er jo en rigtig dejlig rutine, hvis I kan bibeholde den :) Det er naturligt at han derfor vil have brug for mælk inden sin første lur og det må du naturligvis gerne give ham. Så længe han ikke skal passes af andre, kan han jo sagtens få bryst der.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, vil derfor se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Ammes og puttes til 1. lur kl 8-8.30 som nu.
Formiddag 10: 1/2 bolle med smør, ost, frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, ...
... vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 13.30
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en lille portion tykmælk eller neutral sødmælksyoghurt med frugtmos, kan også få lidt flerkornsgrød med frugtmos, som kan mætte ham lidt mere.
Amningen om eftermiddagen udgår, men han kan godt en overgang få lidt bryst og så kan du forsøge at afkorte amningen mere og mere, så han i en periode får trøst men ikke fyldes med mælk .. :)
Aftensmad 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er nu mere og mere jeres mad, almindelige børnevenlige retter, - risretter, pastaretter. Mad i hånden og også stadig moset mad, mad der smager af noget, gerne sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Suppleres evt. med en godnatgrød som del af putteritualet
Flaske og puttes til natten 19.30-20
De fleste børn vil i 10 måneders alderen begynde at kunne nøjes med 2 amninger (flasker) i døgnet og hos jer kunne det så være inden middagsluren og når jeres dreng puttes om aftenen, så morgenamningen forsvinder der ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

