Svar: Vil ikke spise ske-mad!
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til - det er rigtig godt og dejligt at du skriver :)
Du skriver ikke, hvor meget du ammer, men jeg formoder at du ammer en del og derfor tænker jeg, at jeres problem skyldes, at din datter simpelthen får for meget mælk hos dig.
Jeg ved godt at du sandsynligvis føler og tænker "jamen hun skal jo have noget!" og at du derfor vælger at amme hende, når hun afviser maden. Men du er nødt til at trappe voldsomt ned i amning, for at give plads i maven til anden mad.
Med den alder hun har, så vil det faktisk være passende at hun kun ammes 3 gange i døgnet og sandsynligvis ammes hun det dobbelte - og det bliver du nødt til at holde op med ... :) De tre amninger hun skal have vil jeg anbefale ligger inden middagsluren, aften og sen aften. Det vil sige ikke længere amning om morgenen, om formiddagen og om eftermiddagen og ikke længere amning om natten ...
Din datter har en alder hvor hun er naturligt nysgerrig og rigtig gerne vil putte i munden og gerne vil smage og det er super godt. Det skal du udnytte. Du fortæller at hun gerne vil gumle på mad du giver hende i hånden. Derfor skal du lige nu starte hvert måltid med at give hende mad i hånden, som hun kan sutte og gumle på og så skal du følge efter med lidt skemad.
Det er bestemt ikke rigtigt at du "skal tvinge hende til at spise", det kommer der ikke noget godt ud af. Men du skal gøre hende sulten ved at holde amningerne nede og så skal du motivere hende til at spise, ved at starte med mad i hånden.
Du skal forsøge ikke at spekulere på hvor meget hun spiser. Det betyder ikke noget lige nu, få skefulde har også ret. Det der er vigtigt er at du i stedet indfører en helt fast plan for dagen, hvor hun tilbydes mad på faste tidspunkter og på samme måde. Så hun hver gang hun spiser, sættes i den høje stol og får serveret mad på samme måde og ved, hvad det drejer sig om.
Hvis hun søger brystet, så må du give hende vand at drikke, så hun får slukket tørsten og så skal hun hele tiden tilbydes mad. Mange små hyppige måltider hele dagen igennem.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Tilbydes frugtbåde at ...
... sutte på og du følger efter med et par skefulde havregrød og vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtbåde i hånden at sutte på og du følger efter med lidt frugtmos (og jerntilskud), helt små bidder af en blød bolle med smør, som du giver hende i munden at sutte og gumle på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at få bryst først
Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden og lidt agurk og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl 13
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes et stykke bolle med smør i hånden at fedte med og sidde og sutte på og du følger efter med lidt frugtmos på en ske. Vand af kop.
Skal ikke ammes om eftermiddagen
Aften 18: Tilbydes lidt kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at sidde og gumle på og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, eller den mad I andre spiser. Det kan være indmaden af en frikadelle i små bidder, som du giver hende i munden med dine fingre eller kartofler moset med sovs, som du giver på en ske. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og skal herefter lære at sove uden at få yderligere mælk om natten og starte dagen med morgengrød.
Når amningerne fjernes og appetitten naturligt øges, så vil hendes indtag af skemad naturligt også øges og behovet for brystet dermed blive mindre ... Du er nødt til at starte med at få mælkeindtaget sat ned :)
Om du giver hende hjemmelavet mad, køber mos på glas, færdiglavet grød osv. det betyder mindre lige nu. Det vigtigste er at du får hende til at spise. Vælger du at købe grød og mos til hende, så bør du dog vælge produkter der passer til hendes alder og altså give mad beregnet til børn på 8 måneder. Du bør ikke starte med produkter beregnet til børn på 4-6 måneder. Hun skal have alderssvarende mad og kan i princippet sagtens tygge og gumle.
Børn der er ammet rigtig meget, har ofte en rigtig god og veludviklet kæbemuskulatur, så hun kan sagtens :)
Jeg håber at ovenstående plan for dagen og tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

