Svar: Opdragelse - 2 år, 6 mdr.
Hej med dig
Hvis man opdrager meget "eftergivende" så har man svært ved at sætte grænser. Og forældre som opdrager på denne måde, vil ofte næsten ikke kunne bære, hvis de mærker deres barn blive ked af det, eller oplever "smerte", fordi barnet ikke får sin vilje. Man har det svært med at ens barn frustreres og bliver ked af det. Og det betyder at man i praksis ofte har tendens til at give efter for barnet og alle barnets ønsker og behov. At man ikke sætter grænser for barnet, at man ikke siger nej, fordi det ofte for barnet "er en smerte", når det mødes af et nej og reaktionen, fortvivlelsen der opstår, når barnet mærker modstanden, er for svær for forældrene at bære ...
Vi elsker vores børn utroligt højt og de fleste børn i dag er virkelig ønskebørn. Vi vil dem det allerbedste og de skal ikke mangle noget. Det betyder at vi nogle gange næsten imødekommer for meget og ikke sætter grænser, ikke har regler. Og børn der ikke møder nogle grænser, de vil naturligt søge disse og vil i nogle situationer handle meget impulsivt og kan næsten blive opfordret til dette, fordi der ingen regler er, alt er frit ... Børn har brug for regler, de har brug for at vide hvad de kan forvente hvornår og regler giver også retfærdighed, hvilket er meget vigtigt.
Naturligvis skal vi anerkende vores børn, lytte til dem og møde dem som de små mennesker de er og med de små personligheder de hver især har. Børn skal mødes med ligeværd og respekt. Men børn skal og vil også møde modstand en gang imellem, sådan er det at være menneske og sådan er det at leve. Når børn får anfald at fortvivlelse, så skyldes det at deres hjerne er umoden, at de mangler de vigtige forbindelser i hjernen, som sætter dem i stand til f.eks. at tænke rationelt og logisk. Og verden bryder sammen over ting, der i vores øjne kan virke som bagateller.
I en sådan situation, hjælper det ikke barnet at vi siger "så gør det da .." fordi vi ikke kan ...
... lide at se vores barn fortvivlet og i oprør. Det der hjælper barnet på sigt, er at vi kan rumme at barnet har det som det har det. Det betyder at vi kan holde barnets reaktioner ud, at vi ikke forsøger at ændre på det og at vi ikke tager det personligt. Når vi viser barnet, at vi kan rumme det, når vi lytter til barnet, sætter ord på de følelser barnet har "jeg kan godt forstå du bliver sur, ked af det .." osv. og lader barnet have de følelser barnet nu engang har, så dannes de vigtige forbindelser i barnets hjerne, som på sigt sætter barnet i stand til at kunne tackle de svære følelser og situationer.
Barnet får således styrke og indre modstandskræft af at blive mødt og forstået, når det møder modstand og ikke af ikke at få modstand ... Det handler ikke om at vores børn skal undgå modstand, men om at de skal hjælpes til at håndtere det, når de oplever den ...
Man taler om Curling-forældre. Det er når man forsøger at undgå alle konflikter, fordi man tror at barnet har det bedre på den måde. Hvis man gør alt for barnet i stedet for at lære barnet, at det godt kan selv. Altså at man slet ikke stiller nogen krav til barnet eller medtænker at barnet også skal lære at stå på egne ben.
Det betyder ikke at man ikke må hjælpe og guide sit barn. Man skal naturligvis være der og støtte barnet, når det har brug for det, give barnet den tryghed der er nødvendig - samtidig med eller for, at barnet vil kunne selv på sigt. Det handler om at vise barnet empati, vise at man forstår barnet og de følelser og frustrationer barnet har - fordi barnet på den måde også lærer at vise empati for andre. Det handler om at komme igennem konflikter på en måde, hvor både barnet og den voksne føler sig anerkendt og lyttet til. Men det handler også om en gang imellem at kunne sige nej og sige fra og lære barnet, hvor grænserne går og hvordan reglerne er.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

