Annonce

Annonce

Svar: Skifte til vuggestue eller blive i dagpleje?


10. april 2012

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Heidi

Det er en rigtig svær situation ...

Helt overordnet, så er det bedst, hvis jeres datter får så få skift som muligt. Du skriver at vuggestuen går fra 8 måneder og til 2 år og at hun vil kunne fortsætte i børnehaven derefter. Det betyder altså at der er tale om en 2 års børnehave? Hvis det er rigtigt, så kan man godt, med den alder din datter har nu, tale for at hun blev hos sin dagplejer til hun fyldte 2 år og dermed startede direkte i børnehaven, hvor storesøster også går.

Modsat, hvis der er meget stor sikkerhed for at hun skal være i en anden dagpleje fordi den nuværende dagplejer er syg eller bliver afskediget eller holder op, så kan hun ligeså godt starte i vuggestuen 1/7. Selvom hun så skal flytte til børnehaven som 2 årig, så vil huset stadig være det samme og alt vil ikke være så nyt og skiftet mellem vuggestue og børnehave er ikke så stort, som skiftet mellem dagpleje og børnehave.

Det lyder som om at der er mange usikre faktorer og et eller andet sted tænker jeg at det naturligt også må spille ind, at det vil være ...


Annonce

... rigtig dejligt for jer at kunne have pigerne samme sted. Dagplejeordningen lyder til at være meget på gyngende grund hos jer lige nu - det er rigtig synd, fordi I har en datter der rent faktisk trives og er rigtig glad for sin dagplejer, hvilket er gengældt. Dagplejer vil rigtig gerne passe jeres datter, men har også sagt, at hun stopper derefter - og lige nu er hun sygemeldt. Øv.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvad der vil være den rigtige beslutning skal måske tages ud fra, hvordan I fornemmer at jeres datter er og hvordan hun vil reagere. Hvis I skønner at hun har brug for sommeren i dagplejen, det mindre miljø, færre børn sammen osv. og vil profitere rigtig godt af lige at blive et halvt år ældre, så skal I vælge det. Men hvis I skønner at hun vil have godt af at starte op i vuggestue, prøve at være en af de ældste der, lære stedet og rutinerne at kende osv. og derefter vil være mere parat til børnehaven, så skal I vælge det. Det afhænger helt af, hvor hun er i sin udvikling og hvordan hun er i temperament ..

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce