Svar: Slår de andre børn, når vi henter
Kære Maria
Det lyder som om at jeres dreng har rigtig svært ved at skifte situation og derfor ikke ved, hvad han skal gøre af sig selv, når han bliver hentet - og reaktionen kommer så fysisk og han slår den der står nærmest ...
Mange børn har det svært med det skift der ligger mellem at være hjemme og blive afleveret et andet sted, og mange har det også svært ved det skift, der opstår, når de så hentes igen.
Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.
Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at ...
... finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.
Det er naturligvis uhensigtmæssigt at han reagerer med at slå et andet barn og derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at forhindre at dette sker. Det er vigtigt at han ikke når at forløbe sig, så når han skal hentes, så skal I forsøge at være hos ham så hurtigt som muligt, så I kan aflede ham, eller I skal forsøge at få kontakt med pædagogen, så hun lige er omkring ham, når I kommer. Hvis han dagligt får lov til at forløbe sig og ender med at slå eller skubbe til en anden, så kan I risikere at det bliver "en fastlåst rolle" hos ham og at han måske ender med at gøre det hver dag, fordi det næsten bliver en rutine, det er sådan man gør, når man hentes.
I skal naturligvis trøste det barn det går ud over, hvis det sker, som I også forsøger nu, men det vil være bedst, hvis I kan undgå at det sker .. :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

