Brev:
Storesøster skal smide sut, ble og starte i børnehave

Hej Helen
Så er det blevet min tur til at sende dig et brev med en hel masse spørgsmål, som har hobet sig op. Jeg vil nok sende dig nogle breve i løbet af den kommende tid, når jeg har fået sorteret mine spørgsmål.
I første omgang drejer det sig om min datter, som bliver3 år i starten af juni. Hun er og har altid været en følsom og meget empatisk pige, der bekymrer og forholder sig til rigtig mange ting. Hun er meget skarp og har altid været langt fremme på mange områder. Særligt har hun sproligt overrasket os mange, mange gange. Hun er meget observerende og suger alle indtryk til sig. Udadtil er hun ganske genert, men i vante rammer snakker hun som et vandfald.
Hun er blevet storesøster for to månedere siden og har taget det over al forventning. Hun er SÅ god ved lillebror, som hun bare knuselsker. R har intet ondt været dem imellem. Som forældre har vi selvfølgelig godt kunnet mærke på hende at hun er blevet storesøster, men slet ikke i det omfang vi havde frygtet og vi er også klar over hun befinder sig i en fase, hvor hun vil være selvstændig.
Hun skal i børnehave om 2 mdr. Og jeg har længe tænkt på, hvornår det er tid til at smide bleen og sutten. Jeg har ikke villet tage den fra hende før, nu hvor hun blev storesøster. Hun bruger kun sutten til søvn om aftenen og render ellers aldrig med sutten. Når hun sover til middag herhjemme får hun også sutten. Hun bruger den dog ikke til middagssøvn i dagplejen og har ikke gjort det længe.
Hvornår skal vi vænne hende fra sutten? Måske vi skal helt vente til hun er godt i gang med børnahaven? Men skal hun så have lov at have den til middagssøvn i børnehaven?
Hun har ikke vist sønderlig stor interesse for potten/toilettet. En smule i perioden og så har vi bakket hende op. Hun har et par gange tisset på potten og lavet pølse en gang. Men mest når vi har opfordret hende til at sidde der, mod at hun så ...
... har ex. Fået lov at sidde foran fjernsynet. Vi har aldrig presset.
Jeg synes dog nu jeg mærker en ændring, idet, hun er begyndt at bemærke når hun tisser i ny og næ. Bl.a. Når hun er i bad, så siger hun nu skal jeg tisse og så har jeg sat hende over på toilettet, hvor hun så har tisset nogle af gangene. Hun kommer også og siger når hun har lavet pølser, men gider ikke at have skiftet ble. Hun siger ofte efter hun har gjort i bleen: så skal jeg op på toilettet, som om hun ikke forstår at hun er færdig, på trods af at vi igennem lang tid har rost hende når hun har anmeldt at hun har lavet pølser, for derefter at sige næste gang kan du sige til lige når du skal så vi kan komme ud på toilettet og lave den. Hvordan griber vi det an? Jeg er helt på bar bund i forhold til rette tidspunkt (føler dog det er ved at være) og hvordan man gør det rent praktisk.
Efter hun er blevet storesøster og faktisk også i tiden op til hune skulle være storesøster, har hun helt bevidst tillagt sig babysprog, som: mig ha', -av fus, mig ik' vil osv. Hun er ellers SÅ velformuleret og kan sagtens forklarer sig i lange lange sætninger. Jeg har ignoreret det og tænkt hun havde behov for at være baby igen, men synes nu det har stået på for længe og tager overhånd og er derfor begyndt, at sige det forstår jeg ikke, og på den måde opfordre hende til at sige det rigtig og det gør hun så ofte. Jeg er kommet til at tænke på, om det slet ikke har noget med den nye rolle som storesøster at gøre, men måske snarer at hun for 2 mdr siden sagde farvel til sin jævnaldrende legekammerat idagplejen (han skulle i børnehave) og nu er begyndt at lege fast med at andet barn, som sproglig er meget langt bagud og kun udtrykker sig i to ordssætninger. Hvad tænker du?
Der var en hel masse spørgsmål og jeg har faktisk mange flere, som jeg gemmer til et andet brev. Glæder mig rigtig meget til at høre fra dig.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.