Brev:
Af med bleen - 2 år, 11 mdr.

Hej Helen.
Vi kunne godt bruge dit råd omkring renlighed. Jeg har læst nogle af dine svar fra brevkassen, og vi vil gerne vide om vi skal vente lidt endnu.
Der sker nemlig meget for vores snart 3-årige datter. Hun er lige startet i børnehave, og det er sørme en stor ny verden for os alle sammen. Indkøringen har gået rigtigt godt. Vi afleverer en lidt usikker, men ikke ked af det pige og henter en glad pige som leger men vil også gerne med hjem. Pædagogerne siger, at der går godt. Herhjemme mærker vi dog en forandring. Hun er meget træt, pirrelig og søger konflikterne. Hun slår og græder meget. Der er ingen tvivl om, at det kræver kræfter for hende lige nu.
Derudover skal hun være storesøster om 3 uger. Hun snakker meget om lillebror, og spørger hver dag, om han kommer nu.
Vi havde jo nok håbet på at få bleen af hende inden lillebror kommer, men som det er nu, så synes jeg ikke, vi kan forlange det af hende. Lige før jul var hun så godt i gang. Hun ...
... sagde selv til, når hun skulle tisse og tissede flere gange på toilettet, og var generelt meget interesseret i toilettet, men hen over juleferien forsvandt interessen. Vi prøvede at indføre faste tissetider efter julen ud fra dine råd til andre. Vi sagde: kom nu går vi ud og tisser, men hun protesterede og blev helt ked af det, hvis vi hjalp hende af bleen, så vi stoppede med det projekt igen.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om vi skal begynde med de faste tissetider igen, eller om vi helt skal give hende fred til det bliver sommer og godt vejr, og så prøve at samarbejde med børnehaven?
Hun siger ikke til, når hun skal tisse, og er ligeglad med om bleen er fyldt til randen. Men er vi i bad eller svømmehal siger hun selv til, og vi når at komme på toilettet. Hun erklærer højlydt: Nu laver jeg lide ader, mor. Men hvis jeg så siger: så skal vi skynde os på toilettet, så protesterer hun. Nej tak.
Håber du kan hjælpe os.
Med venlig hilsen
Lillepigens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...