Svar: Èn ny smag? Og andet til skemad
Kære Tina
Tak for dit brev og dejligt at høre at fysioterapeuten har rost din drengs øjenkontakt:)
Jo tidligere man starter med skemad, jo langsommere skal man gå frem, netop for at barnets mave- og tarmsystem kan følge med og I ikke får yderligere problemer med forstoppelse. Det er også vigtigt at skemaden i starten er smagsprøver og dermed kommer ud over det vanlige mælkeindtag. Din dreng skal altså have samme mængde mælk som han plejer og skemaden gives som lidt ekstra :)
Når det anbefales at starte med risgrød eller majsgrød, så er det fordi dette laves af mel, hvor hirse og quinoa ofte laves af flager. En risgrød eller majsgrød giver altså en grød i en mere lind konsistens, og grød lavet af flager er mere "fnugget". Jeg kunne dog godt forestille mig at den boghvedemel du har købt er "mel" og ikke flager, så den kan du godt starte ud med. Derefter kan du så prøve hirse og så quinoa - men overvej stadig om ikke det var værd at forsøge med f.eks. risgrød. Fordelen ved risgrød er ud over konsistensen, at den er meget mild i smagen - den smager ikke af ret meget, men rigeligt til at give barnet ny smagsoplevelse og hvis den så laves på den mælk, som barnet er vant til at få, så er overgangen fra mælk til skemad ikke så stor ... Risgrød kan også være god at bruge som basis, når der skal indtroduceres forskellige typer frugtmos eller evt. grøntsagsmos ...
Nogle gange har børn brug for rigtig lang tid, for at vænne sig til smag og konsistens og så kan det være fint at der går 5 ...
... dage imellem at man introducerer nye fødevarer. Men andre gange vil det være fint, at du skifter med 3 dages mellemrum - du er her nødt til at forsøge dig lidt frem. Det afhænger jo også af, hvad din dreng viser sig at kunne lide af mad, så han fra starten forbinder det at skulle have skemad med noget rart :)
Det anbefales ikke at fryse ned i isterningebakker, fordi der er en risiko for at bakken kan afgive nogle stoffer til maden. Isterningebakker er beregnet til vand og koldt vand, og hvis der kommer varm mad ned i dem, så kan det give problemer. I stedet kan du købe små plastbøtter der er beregnet til frysning af babymad, de sælges blandet andet i større babyudstyrsforretninger.
Fryseegnet frugt og bær kan normalt holde 10-12 måneder i fryseren. Grøntsager 6-12 måneder i fryseren. Frugt og grønt, som skal koges, optøs normalt direkte i gryde fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler bedst. Du kan sandsynligvis også optø i mikrobølgeovn, du skal her bare være opmærksom på at varmen kan fordele sig forskelligt, så du skal røre godt i mosen.
I starten vil jeg anbefale at du prøver med en ren grød og variere mellem rene grødtyper og når I så er kommet godt igang med skemaden, så kan du begynde at variere yderligere ved at tilsætte lidt frugtmos som topping på grøden. Det gør at du kan variere lidt undervejs i selve måltidet, så han får en skefuld grød, en skefuld frugtmos og en skefuld blandet grød og frugt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt

