Svar: Søvn og flaske - 5 mdr.
Kære Linda
Det er en meget fin plan jeres datter har og den lyder meget alderssvarende. Hun sover 3 lure i løbet af dagen og sover umiddelbart godt og hun sover også en god nattesøvn på ca. 10 timer. Det lyder super fint. Derfor er der ikke noget du lige nu skal ændre på - og ja, det er naturligvis lidt hårdt, at hun vågner allerede kl 6, men sådan er det nødt til at være ...
Hun er for lille til at du kan ændre særlig meget på hendes rytme, hvis du gør det, så vil du kunne risikere at hun begynder at sove dårligere, sover mere afbrudt og bliver ked af det og lykkes det for dig at ændre på hendes rytme, så vil den sikkert ikke holde særligt længe, så vil hun falde tilbage til det nuværende. Hun er for lille og tingene kan stadig ændre sig meget i takt med at hun bliver ældre.
Jo ældre hun bliver, jo mere skemad vil hun naturligt begynde at spise og behovet for mælk trappes stille og roligt ned. De fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at kunne undvære mælk midt nat - nogle børn får mælk kl ca 20, 24 og 05/06, andre børn får mælk kl 20, 02 og 06 og begge dele er okay. Det er realistisk at arbejde på at hun kan sove 5-6 timer uden mælk om natten og de timer kan så ligge i løbet af aftenen og hun ammes så først på natten, eller de ligger fra midnat og til næste morgen tidlig.
Da du gerne vil arbejde på ikke at skulle amme om natten, så kan du med fordel prøve at give ekstra mælk sen aften kl 23-24 før du selv går i seng. Ved at amme hende fra begge bryster der og fylde hende ekstra godt op, så kan du være heldigt at hun begynder at kunne springe natamningen over. Samtidig med at hun ...
... naturligt også skal øges i sit indtag af mad om dagen og også drikke mælk nok dagen igennem. Hvis hun ikke får sit indtag dækket på andre tidspunkter, vil hun naturligt søge det om natten :)
Du kan godt forsøge om hun vil acceptere en flaske sen aften, da du gerne vil gie hende flaske og på sigt kunne tænke dig at overgå til dette. Netop sen aften kan det være lidt lettere for hende at acceptere den, fordi hun der kan få den mere eller mindre i søvne. Du skal altså ikke vække hende, men prøve at give hende den imens hun næsten sover ...
Det kan være en idé at forsøge med udmalket modermælk i flasken, fordi det så smager af den mælk hun kender og er glad for. Og så kan det være en god idé at forsøge med forskellige flaskesutter. Hvis hun bruger en almindelig sut, så kan du forsøge at finde en flaskesut der ligner den, så hun ikke skal forholde sig til forskellige sutteteknikker og frustreres over det. Nogle børn har glæde af en flad anatomisk model med ventil - f.eks. Nuk sut i naturgummi. Andre børn vil acceptere en elastisk flaskesut, det laver blandet andet Pigeon, så det kan I også forsøge.
Som sagt så vil behovet for mælk og dermed bryst stille og roligt nedsættes. Det betyder at hvor hun lige nu måske ammes 6-7 gange i døgnet, så vil hun i 6 måneders alderen ammes 5-6 gange, i 7 måneders alderen 4 gange, i 8-9 måneders alderen 3 gange og i 10-12 måneders alderen 2 gange. På den måde bliver amningerne naturligt også lettere for dig at overskue, hvis det nu viser sig at hun foretrækker den ægte vare og ikke vil have flaske ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

