Svar: Skal jeg pumpe ud i løbet af dagen - 5 mdr.
Kære Malene
Tak for dit brev :)
Planen for dagen ser rigtig fin ud og du skal bestemt ikke vække din dreng. Han må meget gerne sove som han gør og det lyder som om at han har en rigtig fin evne til at regulere sit søvnbehov. Så når han har brug for at sove en længere formiddagslur, så gør han det og så sover han kortere middagslur - og modsat, nogle gange sover han kortest om formiddagen og længere til middag og det er helt fint.
De fleste børn vil stadig i 5 måneders alderen have behov for en powernap om eftermiddagen, men det vil hos jer naturligt afhænge af hvorvidt han sover lang eller kort middagslur. Så nogle dage vil han sandsynligvis stadig have brug for luren og andre gange vil han måske kunne springe den over. Den fleksibilitet må være der.
De fleste børn vil i 5 måneders alderen have brug for ca. 14.5-15 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan at barnet sover ca 10-10.5 time om natten og 4-5 timer i løbet af dagen. Og det lyder som om at jeres dreng passer fint ind i dette. At det er et gennemsnit betyder at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre. Det er således også helt fint at ...
... han nogle gange kun er vågen 2 timer af gangen og så har brug for mælk og for at blive puttet igen.
Du må gerne give flaske om dagen i stedet for at amme, hvis du skønner at det vil fungere bedre for jer og give jer ro. Så kan du bibeholde de tre til fire amninger på ydertidspunkterne. Jeg kan naturligvis ikke love dig at det ikke vil påvirke din mælkeproduktion så meget, at det kan være at han helt vil foretrække flasken på sigt. Nogle kvinder oplever at barnet hurtigt overgår til flaske, når de først begynder at give flaske dagligt som erstatning for en amning, andre kvinder oplever at det går fint med flaske om dagen og amning om natten ...
Hvis du gerne vil bibeholde amning, så er det vigtigt at du ammer eller malker ud med en brystpumpe. Men hvis du på sigt synes det er rart for jer begge at overgå til flaske, så skal du ikke stimulere brystet yderligere. Jo hyppigere han dier ved dig, jo mere mælk vil du producere, jo mindre han bliver lagt til, jo mindre mælk vil du producere og på den måde vil mælkemængden og dermed amningen langsomt udtrappes.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

