Svar: Dagslure - 3 mdr.
Kære Louise
Tak for dit brev og velkommen til :) Og dejligt at høre at du har læst flere af mine bøger og er glad for dem ... tak.
Det er rigtigt, at det vil være godt, hvis jeres datter kunne sove mindst én lidt længere lur midt på dagen. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne få hende til at sove en lur der varer 1.5 time og derudover må hun så godt sove to kortere lure. Det vil øge hendes samlede søvnindtag og derudover er den lange lur vigtig, fordi det sikrer at hun kommer igennem alle søvnens stadier, får bearbejdet oplevelser, udskiller væksthormon osv. som er vigtigt for hendes sundhed og trivsel.
Det er rigtig godt at du er opmærksom på at hun ikke skal slatspise dagen igennem og at du derfor også ammer hende to gange mellem hver lur og giver hende mælk, som en del af hendes putteritual. Jeg får dog lidt på fornemmelsen at du måske putter hende lidt for tidligt og tænker at du måske ved at strække hendes vågne perioder lidt, holde hende mere aktiv, lade hende bruge sig selv lidt ekstra både fysisk og mentalt, kan være med til at sikre, at hun så også sover en længere lur, når hun bliver puttet. Hun må godt være vågen i f.eks. 2.5 time før hun puttes og du kunne godt forsøge dette før hendes middagslur i håb om at det så vil give hende en længere lur midt på dagen.
For ...
... at holde hende vågen lidt ekstra, vil jeg anbefale at du forsøger at give hende et bad efter formiddagsluren og inden hun skal sove igen. Hun kan altså vågne af sin formiddagslur, blive ammet når hun vågner, hvorefter I leger, tumler, du laver bevægelege med hende, aktivere hende, synger fagtesange osv. og så giver du hende et bad, frotterer hende efterfølgende rigtig godt i håndklædet, masserer med lidt creme osv. og så ammer du hende og putter hende til middagslur. Ved at ilægge et bad på denne måde får du aktiveret hende og på den måde holdt hende lidt ekstra vågen, du får også gjort hende træt på en anden måde og det lune bad vil kunne hjælpe hende til at sove bedre. Du kan herefter putte hende i barnevognen og trille hende en tur.
Du kan også med fordel prøve at lægge dig og amme hende i søvn i dobbeltsengen midt på dagen og lade hende blive i din seng med dig ved sin side. Søg for nedrullede gardiner, frisk luft i soveværelset, så rummet også er køligt og mørkt og læg dig med hende. Hvis hun vågner op efter 30 minutter, så er du der, giver hende evt. brystet igen, hvorefter hun så sover videre. Det er okay at du lige nu og med den alder hun har på denne måde får hende til at sove den ekstra lange lur midt på dagen.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

