Svar: Min datter sover dårligt om natten
Kære Mia
Det lyder for mig som om at din datter har behov for lidt mere mælk i løbet af dagen. Dette skønner jeg både ud fra den dagsplan du har, men også fordi jeg ved at børn naturligt i din datters alder ofte har brug for at få øget deres indtag af mælk.
Det handler både om at hun er ved at være så fysisk stor at mælkemængden skal sættes op for at dække hendesbehov og så handler det også om at hun om dagen ofte ikke spiser helt nok, fordi hun er meget mere opmærksom på, hvad der sker omkring hende og der sker så meget der er mere spændende end at spise. Og når mælkeindtaget ikke dækkes helt i dagtimerne, så vil hun naturligt begynde at søge brystet hyppigere om natten.
Det giver faktisk mere mælk at amme om natten, da du i nattetimerne producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Og det er helt naturligt at hun stadig skal have mælk om natten. Kan hun sove et længere stræk er det dog rigtig dejligt, hvis hun vil gøre dette om natten og ikke i dagtimerne, det er således bedre at hun spiser hyppigere om dagen end om natten.
Og hyppigheden er netop også vigtig, for jo hyppigere du ammer, jo mere mælk producerer du. Det giver derfor ekstra mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time.
Jeg vil derfor forslå dig, at du nu begynder at ...
... amme to gange mellem hver lur i løbet af dagen, så du både ammer når din datter vågner og ammer igen inden hun puttes til næste lur. Du kan f.eks. starte med at amme fra det ene bryst, pludre, lege, tumle osv. skifte hende og så amme fra modsatte bryst og derefter putte hende. Når hun så vågner, så starter du på det bryst hvor du stoppede sidst og lader hende spise godt der, leger, pludre osv. skifter hende og tilbyder modsatte bryst og putter hende igen.
Dette vil både være med til at øge din mælkemængde og vil også gøre, at hun bliver fyldt så meget op om dagen, at hun ikke behøver søge brystet hver time i løbet af natten. Når hun i 4-6 måneders alderen skal igang med skemad, så vil det også være en rigtig god rutine, at hun altid får mælk inden hun skal sove. Så kan hun starte med at få skemad, når hun vågner og lege, tumle osv. blive skiftet og så få mælk inden hun så puttes igen. På den måde kan du sikre at hun får både mad og mælk nok og samtidig også hjælpes til at sove nogle gode lure om dagen.
Det er ikke modermælkserstatning hun skal have, hun er rigtigt glad for brystet og nyder smagen af din mælk, så det vil være fint at du øger mælkemængden og ammer lidt ekstra i dagtimerne :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

