Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer for lille dreng på 6 mdr.


18. april 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Søvnproblemer for lille dreng på 6 mdr.

Kære Helen

Jeg er desperat. Jeg har en lille dreng på 6 måneder, som har vanskeligt ved at sove længere tid ad gangen, og jeg føler mig efterhånden fuldstændig indespærret. Jeg synes, jeg har forsøgt alt, og lige meget hjælper det. Jeg er så udmattet.

Det begyndte, da han var ca. 3 måneder gammel, hvor han fik problemer med at sove længere end 30-45 minutter. En klassiker, som vi også oplevede med vores første barn, som det dog lykkedes os at få til at lære at sove videre ved at gøre, som du beskriver i din bog. Men nr. 2 vil bare ikke! Han slår øjnene op og kan ikke falde i søvn igen, selvom jeg har nusset, aet, sunget, gået med ham i barnevognen, ammet, sovet sammen med ham – alt!

Jeg har forsøgt mig med samme procedure i længere tid ad gangen for ikke at forvirre ham og har indført meget faste spisetider for at skabe struktur for ham. Nogle gange kan jeg tage ham op af sengen, når han vågner, vugge ham i fem minutter og så lægge ham tilbage i sengen, hvorefter han sover én til cyklus, og så starter det forfra.

Jeg har flere gange overvejet, om det bare er hans søvnmønster, og at jeg skal acceptere det og indrette min dag derefter, men han er IKKE udhvilet, når han vågner efter 45 minutter. Han bliver træt efter en lille times tid, er pjevset og uoplagt. Og når han så en sjælden gang imellem får sovet længere tid ad gangen, er han en helt anden baby.

Hvis nætterne så bare fungerede, og jeg fik sovet ordentligt, men det gør de desværre heller ikke. Der er ingen fast rytme for nætterne, mens dagen forløber nogenlunde ens hver dag:

6
Vågner, vi ligger lidt og står op 6:30 med den store

7
Havregrød (med 50 ml MME) + vand af kop

8:30
Flaske (130 ml MME), lægges

9-9:15
Vågner, forsøges vugget i søvn igen, sover måske en søvncyklus mere

10
Står op

11
Mos (med 50 ml MME) + vand af kop

12:30
Flaske (130-165 ml MME), lægges

13
Vågner, forsøges vugget i søvn igen, sover for det meste en søvncyklus mere, men skal ofte puttes med for at sove videre

14
Står op

16-16:30
Flaske (165 ml MME), lægges, sover en halv time

17:30
Mos (med 50 ml MME) + vand af kop

19:15
Gøres klar til nat, flaske (165 ml MME)

19:30
Sover

20-22
Vågner 2-3 gange og har behov for sut, at blive taget op, nogle gange er det eneste der hjælper at give ...


Annonce

... ham lidt MME af flasken

23-24
Drømmeflaske (introduceret for et par dage siden for at jeg kan få sovet mere)

3-4
Vågner, flaske (ca. 130 ml MME), kan ikke finde ro igen (heller ikke i vores seng eller ved at blive vugget) og er vågen en times tid

…og så starter vi forfra. Denne rytme betyder, at jeg har 3 x 25 minutter til mig selv og alt andet, der skal foregå i løbet af dagen – resten af tiden ligger jeg vagt og venter på, at han skal vågne, så jeg kan forsøge at få ham til at sove igen. Jeg er stort set holdt op med at tage nogle steder hen, fordi han heller ikke vil sove i vognen, og ved at blive hjemme kan jeg i det mindste få hvilet en smule, når jeg ligger vagt. Det er mildest talt ulideligt. Jeg er så ked af det.

Jeg stoppede helt med at amme for ca. to uger siden. Jeg ville have opretholdt natamningen, fordi det trods alt er nemmere, men han blev rasende over tempoet, så der endte med ikke at være mere i brysterne. Han var ikke tilfreds, før han fik flasken, hvilket jeg godt vidste, var en risiko. Det har jeg det sådan set fint med og valgte selv at trappe ud af amningen i løbet af dagen, fordi det var den eneste måde, jeg følte, jeg kunne skabe noget struktur for ham. Ellers brugte han ofte brystet som trøst, og jeg havde intet overblik over, om han fik nok at spise/for meget tynd mælk. Han har taget dagsrytmen til sig, synes jeg, men kan som sagt ikke sove.

Jeg overvejer nu, om jeg simpelthen skal til at køre 3-minutters intervaller med ham, så han kan lære at falde i søvn igen selv. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre. Jeg bryder mig ikke om at lade ham græde, men jeg er på den anden side også fuldstændig smadret selv og er parat til hvad som helst. Hvordan gør man det, hvis det er det, der skal til? Hvad gør man, hvis han vågner, ligger og kigger og snakker lidt for så at gnide sig i øjnene og blive ked af det?

Generelt er han ellers en meget glad og sød dreng, og vi har haft meget nemt ved at knytte os til hinanden. Jeg har nydt at være tæt på ham, og han har sovet mere i vores seng, end den store nogensinde gjorde. Måske har det en betydning. Jeg er med på, at udviklingsspring kan rode rundt i meget, men intet spring varer vel tre måneder?!

Jeg håber, at det er til at hitte ud af og ser meget frem til at høre fra dig.

Mange hilsner
Den desperate mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce