Brev:
Kontakt - 5 mdr.

Kære Helen
Du skal have tak for dit omfattende svar på min beskrivelse af min lille søn relateret til pludredialoger.
Jeg føler mig ret sikker i forhold til at stimulere ham sprogligt. Det er egentlig ikke det, der er problemet for mig. Det, jeg er i tvivl om, er, om vi har ordentlig kontakt. Som jeg skriver til dig, er det faktisk kun få gange, hvor jeg har følt, at vi havde en regulær samtale – disse gange har jeg kunnet mærke en intens kontakt og var slet ikke i tvivl. Jeg kunne tydeligt mærke, at min søn inviterede mig til at snakke, og jeg havde en sikker fornemmelse af, at han svarede mig, når han sagde noget igen.
Min søn pludrer meget, men jeg er simpelthen i tvivl om, hvorvidt han egentlig inviterer mig til at snakke med sig, eller om han egentlig bare ligger og snakker med sig selv, uden at hensigten er at invitere mig.
Jeg tænker, at der må være en eller anden måde, jeg kan vurdere dette på. Hvad kan jeg være opmærksom på for at finde ud af det?
Nogle gange kigger han på mig, når han snakker – og jeg snakker tilbage til ham. Men jeg synes bare ikke, jeg mærker den samme form for intens kontakt. Måske er det bare mig, der er overfokuseret på denne kontakt???
Andre gange kigger min søn ikke på mig. De gange, hvor han ikke kigger på mig, gentager jeg hans lyde, og så kigger han som oftest på mig; når han så selv siger noget igen, kigger han allerførst på mig kort og kigger så væk, mens han snakker videre. Bør jeg så tie stille, når han ikke længere kigger på mig?
De første to måneder var jo lidt hektiske, som jeg beskrev for dig i min første beskrivelse, og herefter sov min søn meget og virkede utilpas i flere uger, hvorfor det var svært at snakke ret meget med ham i denne periode; det blev dog til lidt. Jeg tænker naturligvis på, om det er et eller andet, der er gået i stykker i vores kontakt / ...
... relation?
Jeg tænker også på, om jeg har fokuseret så meget på samtalerne med ham, at han føler sig helt invaderet / presset?
I starten talte jeg lidt med ham, men ikke overdrevent meget, da min sundhedsplejerske sagde, det var vigtigt ikke at overdrive snak til at starte med. Nu tænker jeg så på, om jeg har været så nervøs for at tale for meget, at jeg simpelthen har talt for lidt med ham.
Når min søn bliver ammet, spiser han nogle gange bare. Men andre gange holder han pauser og kigger op på mig - han kan blive ammet flere gange uden at kigge på mig. Er det ok? Jeg tænker jo meget på min kontakt med ham.
Mine bekymringer skal naturligvis ses i lyset af, at min første søn har aspergers, hvorfor jeg bare så gerne vil have, at jeg møder min lille søn på rette vis. Jeg har jo nogle erfaringer med mødet min store søn med mig og tænker, at min store søn jo havde sin form for kontakt med mig, og jeg reagerede på hans behov ud fra hvordan jeg vurderede det var bedst. Nu vil jeg jo helst ikke bruge mine erfaringer fra mødet med min store søn overfor min lille søn, da de jo er vidt forskellige. Jeg ved ikke, om dette blev alt for indviklet.
Min lille søn er ret begejstret for min store søn. Min lille søn taler ofte til sin storebror. Her synes jeg, jeg fornemmer, at min lille søn inviterer sin storebror til at snakke med sig. Jeg er ved at prøve at lære storebror, hvordan han skal snakke med ham – han er ved at være med på, at han skal gentage hans lyde, men bare med mindre volumen, så lillebror ikke bliver bange. Nu er jeg så ved at lære ham, at han skal kigge på lillebror imens, for ellers ved lillebror ikke, at det rent faktisk er ham, storebror taler til.
Jeg håber, du kan hjælpe mig med mine uklarheder i forhold til kontakten til min lille søn. Er der mon noget, jeg skal rette op på, og hvordan gør jeg da det?
Venlig hilsen
LSK
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to