Brev:
Powernappende baby og mor på vej i opløsning
Hej Helen
Jeg har nogle spørgsmål og tanker som jeg meget gerne vil høre din mening om. Jeg har den dejligste lille pige på snart 5 måneder, som jeg er helt utrolig glad for, aldrig har livet været så meningsfuld, aldrig har jeg følt mig så stærk og så sårbar på samme tid og aldrig har jeg elsket nogen så højt. Det er fantastisk dejligt at være blevet mor og samtidigt vanvittigt hårdt og der er udfordringer så store, at jeg vil vove at kalde dem problemer, selvom det vist er blevet politisk ukorrekt ;)
Jeg har haft en svær graviditet og de første 4 mdr. efter min datters fødsel har været ekstremt hårde. I starten af graviditeten var jeg til en fødselslæge som ydmygede mig og talte ned til mig og i den grad var grov. Jeg havde en svær bækkenløsning, men havde svært ved at blive taget alvorlig i forhold til det da der blev fokuseret på alt muligt andet. Ikke eksisterende problemer blev blæst op og de problemer jeg stod i blev negligeret. Fødslen blev sat i gang 3½ uge før terminen, var langvarig og noget besværet af bækkenløsningen, men ellers en god oplevelse. Jeg var indlagt 6 uger før fødslen og 2 uger efter.
Min datter havde kolik til hun var 4 mdr. og jeg kunne ikke gå rundt med hende pga. bækkenløsningen, så jeg lå blot i sengen med en skrigende, utrøstelig baby og kunne ingenting stille op. Jeg havde svært ved at få dagene til at hænge sammen rent praktisk pga. smerter og havde svært ved at rumme min lille piges timelange skrigeture, samtidigt med at jeg selv havde smerter.
Nu er hun næsten 5 mdr. og det går faktisk helt fint med de fleste ting. Kolikken er helt væk og jeg har ikke længere svære smerter, kun lidt problemer med at gå på trapper, samle ting (eller min datter) op fra gulvet m.m. Men jeg kan slet ikke slappe af og nyde hende, jeg er træt, men kan ikke sove. Mine tanker kører rundt, jeg har dårlig samvittighed over ikke at være der nok for min lille pige. Jeg kan godt tage mig sammen og virker frisk og glad, når jeg er ude eller har gæster. Men jeg orker ikke at være på hele dagen og natten. Føler ikke at jeg er nærværende overfor min datter i tilstrækkeligt omfang.
Min datter har siden fødslen helst ville dreje hovedet til højre og hendes ryg var skæv så hun lå som et C. Jeg har gået til børnefysioterapeut samt kiropraktor med hende og det har hjulpet, men er ikke helt forsvundet. Hun gylper sjældent men havde de første 3½ mdr. af sit liv 1-2 eksplosive opkastninger om dagen, pylerus stenose har været på tale, men hun har taget fint på.
Som det er nu sover min datter ca. 10 timer om natten, bliver ammet 3-6 gange, men falder som regel hurtigt i søvn igen. Om dagen sover hun 2-4 powernaps af 5-15 ...
... minutters varighed. Den eneste måde jeg kan få hende til at sove på ar ved at amme hende og lægge hende sovende i sengen. Hun har indtil for 1½ uge siden sovet i min seng, men sover nu i sin tremmeseng, som står for fodenden af min seng. Det har ikke ændret noget i forhold til hendes sovemønster at flytte hende til tremmesengen, men jeg har lidt svært ved at løfte hende op i/af sengen, så jeg overvejer om hun skal tilbage i min seng. Jeg har ingen problemer med at hun sover i min seng, men hun er begyndt at kunne rulle fra ryg til mave, så inden længe vil hun kunne trille ud af sengen. Den står dog ind mod væggen og jeg ligger jo yderst, men hun skulle jo helst sove lidt flere timer end mig.
Om dagen kan jeg ikke få hende til at sove hverken i min seng eller hendes tremmeseng eller vuggen. Heller ikke hvis jeg lægger mig sammen med hende. Hun sover bedst hvis jeg bærer hende rundt og vågner hvis jeg lægger hende eller sætter mig ned med hende. De sidste 2-3 uger er det dog lykkes enkelte gange at lægge hende, men der er stadig flere dage hvor hun kun sover på mig end hvor hun sover bare en enkelt af sine lure/powernaps i sengen. De fleste af de gange hvor det er lykkes er enten hvis vi har gæster er på besøg hos nogen. Hun sover nærmest bedst hvis der er lidt snak/uro omkring hende, sådan har det været fra hun var helt lille.
Jeg har prøvet at spille musik og have tændt radio, men det virker ikke. Hun er ikke ret glad for at ligge i sin barnevogn og ligger ofte og skriger utrøsteligt, så det er svært at have hende med nogle steder i barnevogn. Jeg har hende derfor ofte i en vikle på maven. Hun vil gerne sidde i viklen når vi er ude og gå/handle. Men når vi er hjemme vil hun ikke være i viklen. Det er svært at få ordnet noget når hun ikke sover om dagen og ikke vil sidde i viklen. Hun har en del skrigeture og er ofte pylret, jeg tænker det hænger sammen med hendes manglende søvn, men bliver ind imellem bange for om hun fejler noget. Når hun endelig sover om aftenen er jeg selv helt færdig og roen og tiden til mig selv bliver overskygget af indre uro, vrede og sorg og tanker der kører rundt.
Jeg tænker selv at jeg har en eller anden form for efterfødselsreaktion. Ikke så meget pga. selve fødslen men graviditeten og tiden efter var hård. Især har jeg svært ved at slippe oplevelsen med den meget ubehagelige fødselslæge, som jeg havde 2 konsultationer hos i starten og midten af graviditeten, samt nogle oplevelser i forbindelse med indlæggelsen.
Jeg tror ikke at jeg har en depression, men føler at jeg går mere og mere i opløsning og at det godt kunne ende med en depression, hvis jeg ikke får gjort noget ved problemerne nu.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.