Annonce

Annonce

Svar: Vitaminpiller til små børn?


22. april 2012

Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære førstegangsforældre

Det anbefales at I forsøger at give jeres datter, så varieret en kost som muligt. Hvis børn spiser kød, fisk, grøntsager, æg, spiser gryn, brød osv. og hvis barnet også drikker mælk og spiser mælkeprodukter, så vil et barn i Danmark normalt få de vitaminer og mineraler som barnet har behov for.

Når der er tale om et barn med mælkeallergi, så skal man naturligt være opmærksom på at barnet får især kalk nok. Dette kan sikres ved at give barnet modermælkserstatning eller ved at give barnet et dagligt kalktilskud (calcium).

Calcium er vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering og det er naturligvis problematisk i forhold til små børn, som jo har brug for styrke til deres knogler så længe de vokser ...

Det anbefales at børn mellem 12-23 måneder får 600mg calcium ...


Annonce

... dagligt. Man kan købe forskellige former for kalktilskud, det findes blandt andet som brusetabletter, som opløses i vand, hvilket kan gøre det lettere for barnet at indtage. Større børn og unge bør indtage ca. 900 mg calcium, hvilket svarer til en halv liter mager mælkeprodukt og 1-2 skriver mager ost.

Hvis jeres datter får nutramigen og derudover spiser grove grøntsager som broccoli, bønner, spiser fede fisk, brød og gryn, så vil hun sandsynligvis få sit behov dækket. Hvis I oplever at hun spiser meget selektivt og/eller at hun ofte er syg og i de perioder er meget småtspisende, så kan I godt supplere med en multivitamintablet dagligt. Det er ikke sikkert hun har lyst til at spise vitaminpiller under sygdom, men så kan hun få det som lidt ekstra tilskud, når hun er rask igen ... :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er altid et skøn, hvad der er for lidt og hvad der er for meget og som I er inde på, så har det været fremme at vitaminpiller ikke altid er godt. I kan læse min artikel fra februar måned "Vitaminpiller til børn kan indeholde skadelige mængder næringsstoffer", som I finder i min artikelsamling her på siden.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce