Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke have morgenmad og frokost


23. april 2012

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og din plan for dagen :)

Du skriver at din dreng ofte får en flaske mælk mellem 24 og 05 - ofte lyder den til at ligge omkring kl 03. Du fortæller at han ofte drikker mellem 200-240 ml og enkelte nætter 2 flasker a 150 ml ... og min tanke er, at mælken om natten godt kan fjerne lysten til morgenmad.

Din dreng skal naturligvis have sin mælk, men jeg vil anbefale at du giver ham 2 flasker aften og sen aften, så han ikke får mælk efter kl 01. Derudover vil jeg anbefale at du skruer mælkemængden lidt ned, evt. introducere en godnatgrød i stedet, så han ikke behøver drikke helt så store mængder, som nu. Det vil være meget passende at han i 10-12 måneders alderen får 400 ml mme i døgnet og derudover får lidt mælk af en kop, lidt yoghurt, ost osv. som også dækker hans behov for kalk og så naturligvis drikker vand. Og faktisk vil jeg anbefale at du i en periode udskifter mælk af kop med vand af kop, så han ikke får mere mælk end den mængde han drikker af sine to flasker. Hvis han samlet får 500 ml med mme, mælk i grøden, lidt yoghurt eller lignende, så er det super.

For at motivere ham til at spise morgenmad, vil jeg også anbefale at du starter med at give ham lidt frisk frugt i hånden at gumle på og derefter følger efter med grøden. Det at sidde og gumle på frugt, er for det første friskt og indbydende, hvis han ikke har så meget appetit om morgenen, men det sætter også gang i enzymerne og appellerer til at det er spisetid og dermed lyst til at spise.

Mellemmåltider er også vigtigt med ...


Annonce

... den alder han har. Det er bedre at han spiser lidt og tit end få og store måltider. Og så kan du med fordel give ham rester fra aftensmaden til frokost, så han der for mad der smager af mere og mad med mere bid.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Tilbydes friske frugtbåde i hånden at gumle på, og du følger efter med lidt grød, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Varm middagsmad, det kan være rester fra aftensmaden, kan også få rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleret med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, rejser, ½ hårdkogt æg osv. Vand af kop.

Mælk af kop og en banan og puttes til middagslur ca kl 13


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos, vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med ris, pasta, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs osv. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidligt.

Det vil være en god idé at give ham flasken sen aften, så han mættes der og derfor ikke behøver søge ekstra mælk i løbet af natten. I kan godt give ham flaske mere eller mindre i søvne og så kan han sove videre ...

Jeg håber du kan bruge lidt af disse idéer videre, fortsat held og lykke og rigtig god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce