Brev:
Samlet søvnbehov

Hej Helen.
Min søn runder de 20 måneder lige om lidt, og vi har stadig vores udfordringer med hans søvn.
Han sover ca. 10-11 timer om natten og mellem 1-1 ½ time om dagen. I gennemsnit får han nok ca. 11-11 ½ times søvn samlet pr. døgn, og kvaliteten af hans nattesøvn varierer utroligt meget alt afhængigt af tænder, sygdom og nogle gange vist lidt uden forklaring. Nogle gange sover han helt igennem (det sker ikke så tit), andre nætter har han typisk 1-5 opvågninger, hvor han skal have sutten/aes lidt eller lige op og have et kram, og endeligt er der de nætter, hvor han har et par timers vågenhed midt på natten, hvor vi ikke kan lægge ham fra os, og han er meget urolig og bliver ved med at vågne, når han ellers lige er faldet hen igen.
Der er ikke altid nogen sammenhæng imellem kvaliteten af hans nattesøvn og længden af hans middagslur, men han sover typisk lidt længere i vuggestuen end hjemme. Her på det sidste er han dog begyndt nogle dage kun at sove mellem 15-30 ...
... minutter til middag (enten hjemme eller i vuggestuen)… Han er som sådan ok – glad, energisk og derudaf, og det er sjældent, at det lykkes at putte ham til en eftermiddagslur som kompensation. Generelt er han også sådan, at vi typisk ikke mærker, hvis han er træt – han kan tonse rundt og lave løjer lige før puttetid og så 10 minutter senere gå omkuld og falde i søvn på 5 minutter. Hvis vi mærker hans træthed, er det om morgenen, hvor han tit kan virke lidt pylret, helst vil være hos os og ikke har helt så meget overskud, hvis tingene ikke går hans vej.
Jeg synes godt nok ikke, at det er særligt meget søvn for sådan en lille gut… Hvor stort et søvnbehov har et barn i hans alder normalt? Hvornår begynder et barn typisk at springe middagsluren helt over? Og kan man sige, at der udviklingsmæssigt er et tidspunkt, hvor de fleste børn begynder at sove stabilt og godt, uanset hvordan de har sovet tidligere, eller kan man først regne med det, når de når teenagealderen? ;o)
Mange hilsener,
M.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.