Svar: Høj intelligens?
Kære M.
Det lyder på mange måder som om at I har en meget kvik dreng og det kan naturligvis ikke udelukkes at han er en af de børn man siger har særlige forudsætninger. Det vil vise sig i løbet af de næste år, han er jo stadig ikke så gammel.
Børn med særlige forudsætninger reagerer ikke altid ens. Nogle børn er motorisk meget aktive og har svært ved at finde ro, de mangler stimulation og "hænger derfor i gardinerne", andre børn trækker sig ind i sig selv, de vil hellere sidde i hjørnet og kikke i en bog, end de vil spille fodbold med de andre ... Heldigvis er man i dag blevet mere og mere opmærksom på at nogle børn har særlige evner på et eller flere områder - og at det ikke handler om at forældrene "pacer" dem men om at de simpelthen er dygtige til visse ting. De kan f.eks. være langt foran deres jævnaldrende med hensyn til sprog, de kan have en særlig evne til at tænke abstrakt, de vil ofte rigtig gerne diskutere, de tilegner sig lynhurtigt ny viden, de kan fordybe sig i bestemte evner i lang tid ... De lærer sig måske at læse allerede imens de går i børnhave og knækker lynhurtigt hvordan alfabetet fungerer eller lærer sig hurtigt at regne og arbejde med tal på forskellige måde.
Ole Kyed er psykolog og har specialiseret sig i børn med særlige forudsætninger. Han tilbyder privat rådgivning og har også skrevet bøger om emnet. Der findes også foreningen "giftet children", som er for højt begavede børn og deres forældre.
Med hensyn til intelligens, så har Howard Gardner, der er amerikansk psykolog, beskrevet en ny måde at se intelligens på og har lavet en teori om en ny måde at lære på.
Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt ...
... visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".
De 7 intelligenser arbejder sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens, der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. De børn der hele tiden er rigtig meget i bevægelse kan sagtens lære bedst på denne måde.
Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe.
Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Forskellen på børn ses ofte, når man mødes i mødregrupper, ser børn i vuggestuen osv. Det bliver pludselig let at se, hvor forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på. Og det er rigtig dejligt at jeres dreng går et sted, hvor pædagogerne er opmærksomme på, at han måske på nogle punkter skal have nogle andre udfordringer - dejligt! :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

