Svar: Soverytme - 19 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeres datter gennemgår en stor udvikling netop nu. Netop i 18-20 måneders alderen har de fleste børn en periode hvor de sover rigtig dårligt. Mange børn har i denne alder svært ved at overgive sig til søvnen og mange børn vågner også med skrig, og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.
Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.
For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og gør det svært at slippe en dag fyldt med oplevelser. Samtidig bliver oplevelserne bearbejdet, når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af de. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...
Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.
Som jeg læser jeres brev, så kan jeres datter fint sove, hvis hun får lov til at sove i jeres seng og kan falde i søvn stille og roligt, hvis I er der hos hende. Men hvis I prøver at putte hende i egen seng på eget værelse, bliver hun rigtigt ked af det.
I skal naturligvis overveje om hun skal have lov til at sove i jeres seng, eller om det er nu I vil arbejde ...
... på at hun lærer at sove i egen seng igen. At hun gør begge dele kan være rigtig svært ... Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed vil der naturligt være og hvis hun først starter i jeres seng og derefter flyttes over til egen seng, så kan det være meget utrygt. Derfor kan I også opleve at hun ligger og holder sig vågen og ikke vil sove, fordi hun holder øje med om I nu flytter hende ...
Hvis hun er bange for sin seng, men I gerne vil have hende til at sove på eget værelse, så kan løsningen nogle gange være at tage en stor madras ind på gulvet i børneværelset og så sidde ved siden af hende på den. Så hun stadig får jeres nærhed, mærker at i er der, I sidder og læser historie osv. og er der tydeligt for hende, men hun lærer at sove på sit værelse og stille og roligt vil hun så måske være tryg ved sengen igen.
Hvis hun er tryg nok ved sin seng, så kan I bruge det jeg kalder for "stryge tøj metoden", hvor I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk, som f.eks. at stryge tøj, lægge tøj sammen eller lignende. Det er her vigtigt at hun kan se jer og at I taler med hende, beroliger og betrygger, så hun hele tiden fornemmer at I er der, men samtidig også mærker at det er sengetid og I har noget kedeligt at lave.
Jeg vil her anbefale jer at købe filmklippet med Smilla på 17 måneder, som lærer at sove med denne metode. Det er sidste film på min dvd "Sådan sover dit barn", som I finder under "Helens bøger mv" her på siden. Det fulde klip koster 35 kroner.
Og ja - hun vil bestemt få noget ud af at I læser godnathistorie, og det vil være en rigtig god idé, netop for at hun mærker at I er der. I sidder og læser, viser hende billeder undervejs og taler sammen. Lyset skal være dæmpet, en lille natlampe eller læselampe med svagt lys, så hun stadig fornemmer at rummet gøres mørkt og alt sættes ned i gear .. :)
Håber I kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire