Brev:
Krudtugle skal lære at falde i søvn i egen seng
Kære Helen
Tak for dit seneste svar til os. Det var som altid meget anvendeligt. Men det har gives anledning til lidt flere spørgsmål.
Du skriver at: ´Der kan dog være noget godt i at lære jeres dreng at han ikke længere skal falde i søvn i favn, men lærer at sove i sin seng ved siden af jer.´
Tro os, der er ikke noget vi hellere ville end at kunne lære ham at falde i søvn selv i sin seng. Men vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal gøre det.
Oprindeligt sov han i en tremmeseng med alle 4 sider. Vi prøvede at lære ham at falde i søvn deri af sig selv. Vi sad ved siden af og holdt en hånd på maven og tyssede sagte osv osv. Men han skreg bare højere og højere og mere og mere hysterisk og kastede sig rundt og viste tydeligt at han villle op op op. Det var jo svært for ham nu hvor han var vandt til at falde i søvn i favnen. Han har altid haft utrolig stor motorisk uro og det har derfor altid været nødvendig for os at holde ham i favnen og hjælpe ham til at falde ned og finde ro for at vi kunne få ham til at sove.
Vi gik derfor over til en tremmeseng med 3 sider og så står hans seng lige op af vores og madrasserne er i samme højde. Vi ville gerne kunne få ham til at sove ved at ligge stille ved siden af ham, holde om ham, læse en bog eller andet roligt og hyggeligt.
Men han er jo ikke læse bog typen. Så når mor putter på denne måde går det bare ud på at kravle over mor kaste sig rundt i dobbeltsengen, lave koldbøtter, hoppe i sengen, kravle ud af sengen osv osv. Dette selvom han er kamptræt og det tager 5-10 min på armen for at få ham til at sove.
Far holder fast i at putte på armen, simpelthen fordi det virker. Men mor har svært ved det pga. armkræfter og rygmuskler. Og derfor har det været lidt halvhjertede forsøg og det har givetvist sendt nogle andre signaler end dem far sender.
Men på det seneste er mor igen gået tilbage til at putte på armen. Det er det nemmeste da det virker. Det er en evig kamp at holde ham inde i sin egen seng ellers, og putningen omhandler meget uro og kampe.
Men vi ville virkelig virkelig gerne kunne putte ved at lægge ham i sengen og træne ham i at kunne falde i søvn der. Har du lidt tanker om hvordan vi gør det, med en så fysisk dreng som ...
... vores?
Vi har tænkt på at sætte bunden af tremmesengen ned, således ligger han 35 cm under vores seng - lige ved siden af og kun en armslængde væk – men alligevel nede i sin egen seng og ikke som en forlængelse af vores seng. Men han vil jo helt sikkert prøve at kravle op igen i forbindelse med putning, så hvad gør man så? Løfter ham ned igen tysser på ham osv. Han bliver sur, vred, hysterisk, ked af det. Men vi viser med fast og kærlig hånd at sådan er det, nu skal du sove. Og sådan gør både mor og far HVER aften intil han forhåbenlig får kodet ind at når man bliver puttet (med de forskellige putteritualer) og lagt ned i sengen så bliver man der.
Kunne det være en mulighed? Bliver selvfølgelig hårdt, men vi ved bare ikke hvordan vi ellers skal grive det an.
Vi vil jo starte med at ligge ved siden af til han er faldet i søvn. Men når han så vågner 1-2 timer senere vil han jo muligvis reagere på at vi ikke er der (endnu). Så man bør vel også på sigt gå over til at lære ham at blive puttet i sengen og så forlader vi rummet inden han er faldet i søvn? Ellers kommer vi vel ikke helt ud over det natte græderi?
Vi har prøvet enkelte gange at sige godnat efter putteritualerne og så gå ud og pusle lidt med et eller andet udenfor soveværelset. Men så går der kort tid og så kommer han spurtene ud med et kækt grin – for det synes han faktisk er en meget sjov leg. Så det stoppede vi hurtigt med, for efter at have puttet ham tilbage i sengen på den måde 10 gange på en aften, blev det jo netop til en leg. Og vi havde jo ikke lyst til at introducere en vane med at skulle igennem denne leg hver aften.
Så har du nogle tanker idéer til hvordan vi griber dette an?
Og så et andet emne du også tager op i det seneste svar til os: Vi synes det er en god idé at styre hans middagslure lidt mere, således han sover fx. max 2 timer midt på dagen. Men personalet på vores vuggestue er MEGET imod at vække børn. De siger at hvis vi virkelig gerne vil have det, så gør de det. Men de synes ikke det er en god idé og de mener ikke det er godt for børnene.
Hvad handler dette om. Kender du noget til disse holdninger. Og har du lidt tanker om dette?
På forhånd tak :-)
Fra forældrene til en krudtugle :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.