Annonce

Annonce

Svar: Krudtugle skal lære at falde i søvn i egen seng


29. april 2012

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære krudtuglens forældre

Tak for jeres brev :)

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med jer.

Børn kan ligesom vi voksne være A- eller B-mennesker, hos børn kalder vi de ugler og lærker og det kan sagtens tænkes, at jeres dreng er en lille ugle. Det betyder at han har sin bedste tid om aftenen, det er der han er mest aktiv, leger bedst og naturligt ikke har særlig meget lyst til at sove. Morgenerne er derimod lidt svære, han skal have tid til at vågne rigtig op og humøret er ikke altid så højt ...

Hvis han har det svært med at skulle i seng om aftenen, så bliver det nogle gange til en leg, hvor han puttes og igen og igen og igen stiger ud af sengen og søger jer. Han har tydeligt ikke lyst til at sove, men vil hellere lege og underholdes. Og her er det rigtig vigtigt at I får signaleret at det er sovetid og ikke legetid. Og lige nu lyder det som om at putningen ofte trækker ud for længe. Derfor kan det være en god idé at I putter ham så sent, at I er sikre på at han er træt nok til at kunne falde i søvn inden for 15-20 minutter. Hvis han plejer at falde i søvn f.eks. kl 21, så kan det derfor være en god idé at I ikke putter ham før, så I er sikre på at han sover forholdsvist hurtigt efter at han har lagt hovedet på puden.

Stille og roligt skal hans puttetidspunkt så flyttes frem, så samme ritual bibeholdes og han puttes som han plejer, men bare tidligere og tidligere. I kan flytte tiden med ca. 15 minutter af gangen.

Problematikken med at falde i søvn i jeres arme, kan det nogle gange være nødvendigt at løse ved at tage det i etaper. Så han i stedet for at ligge i jeres arme, starter med at ligge ved siden af jer i jeres seng. I kan ligge ned sammen med ham, læse historie, vise ham billeder osv. Og næste trin skal så være at I sætter jer op ved siden af ham, hvor han stadig ligger ned og I læser og viser billeder. Tredje skridt vil så være at han ligger i sin egen seng og I sidder ved siden af ham der, læser bogen, viser billeder osv. Så hans ritual er som det plejer og dermed genkendeligt og trygt, men så han stille og roligt lære at ligge uden at være helt tæt på jer og således lære at ligge i sin seng og falde i søvn der.

At han "ikke er læse bog typen" hænger måske sammen med at han ikke er træt nok eller ikke helt forstår konceptet og måske vil det ikke virke hos jer. For nogen virker det i stedet at ligge og lytte til lidt musik, så det kan I også forsøge ...

En anden løsning i forhold til at han skal lære at det ikke er legetid, men sovetid kan være at ...


Annonce

... bruge det jeg kalder for "stryge tøj metoden". Det handler om at I putter ham og derefter, så stiller I jer i nærheden, så han kan se jer og høre jer og laver noget praktisk. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at I er der og holde fast i at han skal sove.

I kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", I kan svare når han kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og I betrygger og beroliger og lader ham mærke at I stadig er der, I gør ham tryg :)

Det er her rigtig vigtigt at han kan se jer hele tiden så han ikke behøver stige ud af sin seng, for at se om I er der. Han kan trygt og roligt blive liggende hvor han er. Om sengen skal sættes ned - måske, det kan være et forsøg værd, men det vigtigste er at han er tryg og at han fornemmer at I er der hele tiden. At han ikke føler sig forladt og alene.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I kan købe klippet "Stryge tøj metoden" fra min Dvd for 35 kroner, om Smilla på 17 måneder, der også skal lære at sove i sin seng ...

I forhold til behov for middagslur, så skal han naturligvis have lov til at sove, det han har behov for og løsningen er i første omgang ikke at afkorte middagsluren voldsomt, men derimod at få ham puttet tidligere i seng. For i takt med at hans nattesøvn bliver længere, så vil han naturligt ofte også begynde at sove mindre om dagen. Men det skal naturligvis være et samarbejde og det kan godt være nødvendigt at de i vuggestuen vækker ham, samtidig med at I så om aftenen arbejder på at han skal falde i søvn tidligere og tidligere.

Som udgangspunkt så sover børn når de er trætte og vågner når de ikke behøver sove mere og derfor skal man være opmærksom på ikke at vække dem om dagen så deres søvnbehov ikke dækkes. Modsat, så skal de naturligvis også hjælpes til en rytme, hvor de sover mest om natten og ikke om dagen og det er her vigtigt at han f.eks. har et fast stå op tidspunkt hver morgen og også puttes til fast tid hver dag. Uanset om det er hverdag eller weekend, så bør rytmen være den samme ...

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre og ud fra dette finde ud af, hvad der mon vil fungere hos jer, - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce