Svar: Protein i babymad
Kære Madickens mor
Tak for dit brev og dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad :)
Børn vokser rigtig meget det første leveår. Vægten tredobles i det første år, de indre organer, herunder hjernen opnår i løbet af de to første leveår en størrelse, der er ca. 90 % af størrelsen hos en voksen. Derfor er der store krav til det lille barns ernæring og hvis børn fejlernæres kan det få betydning for deres vækst og udvikling og kan give øget risiko for sygdomme senere i livet.
Barnet har brug for energitæt mad og derfor anbefales det at børn under 1 år tilbydes ekstra fedt blandt andet via deres skemad, ligesom det også anbefales, at når og hvis de får komælksprodukter, at de så får produkter med et fedtindhold på 3.5% - det der også hedder "sødmælksprodukter". Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi per gram som protein og kulhydrat.
Det lille barns nyrer har en begrænset evne til at udskille affaldsprodukter og salte og modermælk og modermælkserstatning har et lavt indhold af mineraler og protein, som barnet bruger det meste af til vækst og nyrerne skal ikke arbejde med at udskille overskuddet. I 4-6 månedersalderen er barnet fysiologisk parat til at indtage lidt skemad ud over modermælk eller ...
... modermælkserstatning og barnets nyrer er bedre til at udskille proteiner og mineraler, hvorfor indholdet af dette kan øges via netop skemaden. Barnet kan således stille og roligt introduceres til mere proteinrige levnedsmidler, og dette falder fint i tråd med starten på overgangsperioden.
Når det anbefales at man ikke giver produkter med et højt proteinindhold som f.eks. ymer, ylette og kvark før efter 1 års alderen, så er det for ikke at belaste barnets nyrefunktion. I stedet kan gives sødmælksprodukter, A38 og tykmælk.
Kød og fisk indeholder som du selv nævner også protein, men det frarådes ikke, da mængden, der indtages, er beskeden og samtidig har kød og fisk også en positiv effekt på barnets jernstatus mv.
Undersøgelser viser at danske børn i slutningen af første leveår, har et proteinindtag der ligger højere end det anbefalede. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Sammenfattende er der ikke bevis for negative effekter af det proteinindtag, man ser hos danske spædbørn, selvom det ligger betydeligt over det fysiologiske behov. Det er dog rimeligt at undgå specielt høje indtag (5-6 g/kg kropsvægt)". Citat, Anbefalinger for Spædbarnets Ernæring, Sst. 2005.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.