Svar: Sut til nyfødt eller ej
Kære Anne
Alle børn bliver født med et suttebehov og dette behov skal som udgangspunkt stilles ved brystet - for på den måde dannes der mælk og barnets overlevelse sikres.
En narresut eller en pacifier, som det hedder på engelsk anbefales derfor ikke i de første uger. Det er vigtigt at amningen etableres før sutten introduceres. Hvis man giver sit barn en sut, så risikerer man at barnet bruger unødige kræfter på at die på den og derfor ikke har kræfter nok til at die og få mælk nok på brystet.
Undersøgelser viser at børn der bruger sut ofte dier en gang mindre i døgnet end børn der ikke får sut. Og man skal naturligvis være opmærksom på, når man giver barnet sutten, at barnet har fået mælk nok ved brystet. Et barn der dier 5-6 gange i døgnet og måske kun lige knap og nap øger sin vægt, skal man være påpasselig med at give en sut, hvorimod et barn der dier 10-12 gange i døgnet og tager rigtig godt på, godt kan have glæde af en sut - og det kan mor også, fordi det kan være rart at brystet bliver aflastet lidt ...
En sut bør som udgangspunkt ikke gives for at "holde barnet hen". Et barn der vågner og er sulten bør få mælk og bør få sit behov dækket. Skal barnet skiftes, så bør man være hurtig til at skifte barnet og få barnet lagt til og ikke give sutten på puslebordet før ...
... amning. Sutten kan gives, når barnet har spist og efterfølgende måske har brug for at die lidt, før det falder i søvn.
Så i den første tid hvor I får jeres lille pige, så vil det være rigtig fint at lægge hende til brystet, når hun viser behov for at die. På den måde får du stimuleret til mælk og amningen etableres stille og roligt. Når amningen i løbet af ca 3 uger er ved at være etableret, når I ved at hun tager fint på osv. og du fornemmer at der er masser af mælk til hende, så kan du vurdere om hun har brug for en sut. Det kan f.eks. være at hun efter at have spist godt hos dig, har svært ved at falde til ro. Hun dufter din mælk og søger igen og igen, uden at hun er sulten og en sut og det at ligge hos far, som ikke dufter af mælk, kan måske være det der gør at hun falder til ro.
Det kan også være at hun spiser rigtig godt og tager rigtig godt på, men måske har lidt ondt i maven og svært ved at kapere luften. Måske har hun svært ved at bøvse og prutter mere. Her kan en sut også være en god idé, fordi det at sutte også sætter gang i mave- og tarmbevægelserne og hjælper mælk og luft igennem hele systemet.
Men en sut er ikke noget hun skal have. Det kan være en redning for nogle, men for andre kan den helt undværes. I må se hvad tiden bringer :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.