Svar: Hård mave - 4 år, 10 mdr.
Kære Lotte
Tak for dit brev :)
Du har helt ret i at din drengs problemer med afføring sandsynligvis hænger sammen med for ensformig kost og det vil derfor være rigtig godt, at du forsøger at få en lidt større variation i ham ...
Det kan være en idé at variere mellem forskellige fiberholdige brødtyper, så han ikke kun får rugbrød, som han lyder til ikke at være så vild med, men også får lysere og stadig sunde brødtyper. Du kan købe forskellige boller med højt fiberindhold, gerne 8-9 % fiber. Det glæder blandt andet Shulstad levebrød - prøv at se på pakken. Jeg mener at I bor i DK nu, så du finder det på hylderne i supermarkedet. Det kan måske gøre at også pålægget kan varieres lidt mere :)
Som madpakke kan han nogle gange få en fiberholdig bolle med salat, lidt kødpålæg, agurk, peberfrugt eller lignende i. Ligesom han også kan få en gnave frikadelle, et kyllingelår, lidt pastasalat eller lignende med som tilbehør.
Grøntsager kan gives som råkost. Det kan være en gulerodssalat, hvor du river gulerødder fint sammen med lidt spidskål og reven æble, tilsætter små stykker ananas eller appelsin og evt. drysser med lidt rosiner.
Du kan også lave grøntsags-smoothies. Du kan med fordel blande forskellige grøntsager med forskellige frugter. Du kan f.eks. blande gulerod og æble eller du kan blande æble, spinat og squash og tilsætte lidt citron ...
Det der er med smoothies er, at man skal huske at ...
... de ofte drikkes over længere tid og syren i frugterne sammen med frugtsukkeret kan give tandskader. Derfor er det vigtigt at du giver det som drik/mellemmåltid og ikke lader ham gå og nippe af glasset hele tiden. Det kan også være en fordel at tilsætte A38, fordi det neutraliserer syren lidt.
Mad med sovs, - kødsovs, millionbøf og lignende og gerne retter der er lidt krydrede kan være med til at sætte maven lidt igang.
Surmælksprodukter indeholder mælkesyrebakterier, som også har en positiv effekt på maven og sådan noget som koldskål kan også sætte gang i maven. Så selvom koldskål også indeholder en del sukker, så kan det være udmærket at give ham lidt en gang imellem :)
Svesker har effekt på maven. Du kan give ham hele svesker uden sten - måske kan han lige dem, det kan være et forsøg værd ... Rosiner, tørrede abrikoser osv. kan også nogle gange være godt. Her skal du være opmærksom på at frisk frugt er at foretrække og at tørret frugt godt kan klistre til tænderne og give grobund for huller. Men som en variation en gang imellem kan det være fint.
Bær af forskellige slags kan være rigtig godt - det kan være kirsebær, jordbær, hindbær, også frisk blommer og abrikoser kan være godt, ferskner, nektariner, appelsiner.
Væske nok er også meget vigtigt, du skal derfor være opmærksom på om han drikker nok hele dagen igennem ...
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

