Svar: At tale rent
Kære Trine
Tak for dit brev :)
En talepædagog fortalte mig engang, at det fungerer lidt ligesom en båndoptager, - når barnet begynder at tale, så vil de første ord ofte blive sagt forkert og optaget forkert på båndet. Hvis barnet f.eks. har lært sig at sige "tage" i stedet for "kage", så vil barnet ofte blive ved med at sige dette i længere tid, fordi ordet er optaget og dermed indlært. Stille og roligt begynder barnet at kunne sige "k" lyden og kan f.eks. godt sige "kat" og man undrer sig derfor over, hvorfor barnet så ikke siger "kage", men det er fordi ordet er optaget forkert og det tager rigtig lang tid at få ordet spolet over og det nye rigtig ord optaget på båndet ... jeg synes det giver et meget godt billede af, hvorfor nogle udtalefejl hænger ved, selvom barnet godt kan sige lyden rigtigt i andre sammenhænge.
Når man ved at barnet godt kan sige ordlydende rigtigt, så kan man godt begynde at tale med barnet om at få sagt alle ord rigtigt, men det skal gøres på den rigtige måde og det er her altid en rigtig god idé at have en talepædagog med inde i billedet. Ofte består øvelserne i forskellige lege, hvor barnet sammen med talepædagogen træner f.eks. "k-lyden". De spiller spil, læser bøger osv. og talepædagogen ...
... vil give jer små spil eller øvelser, som I skal lave derhjemme.
Det er rigtig vigtigt at barnet ikke føler sig forkert og det er rigtig vigtigt at man ikke retter på barnet hele tiden, fordi det kan fjerne barnets naturlige lyst til at tale. Det er ikke sjovt at fortælle noget, dele sine oplevelser med andre, hvis man hver gang man åbner munden rettes på ... Derfor skal det gøres på en anerkendende og pædagogisk god måde, så barnet ikke føler sig forkert, men støttes i at lære at sige tingene rigtigt og her er talepædagogen specielt uddannet.
Det er generelt en rigtig god idé at børn får rettet deres udtalefejl før de starter i skole og jeres dreng vil sandsynligvis også med den alder han har og tiden frem selv begynde at blive opmærksom på at han måske ikke altid siger tingene som andre. Og måske vil han selv vise lyst til at ændre på det og have lyst til at få hjælp til det. Det er jo altid det bedste udgangspunkt, hvis barnet selv er motiveret.
Hos jer ligger der naturligt en ekstra udfordring i at han skal forholde sig til 2-3 sprog, det er bestemt ikke let og også her vil talepædagogen kunne rådgive jer om, hvad I hos jer skal lægge vægt på, hvad der er vigtigt.
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...