Annonce

Annonce

Svar: Vågner mange gange om natten - 15 mdr.


3. maj 2012

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte

Tak for dit brev :)

Det er en forudsætning for at kunne undvære flasken aften og nat, at jeres dreng indtager både mad og væske nok hele dagen igennem og derfor vil jeg lige starte med at sende dig en dagsplan, så du kan se, hvordan hans dagsbehov egentlig ser ud nu:

Morgen 7-7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedeller), ½ hårdkogt æg, kogte grøntsager osv. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Kød, fisk, ris, pasta, kartofler, grøntsager osv. er vigtigt som frokost og giver også grobund for en god middagslur. Vand af kop.

Tilbydes evt. en banan og en kop mælk og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Tilbydes en portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Før aftensmad 17: tilbydes lidt grønt at gumle på imens aftensmaden gøres klar

Aften 18: Familiemad, gode børnevenlige retter med kød, fisk, pasta, ris, kartofler, grøntsager, sovs af forskellige slags. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Frikadellen kan gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, det kan være en havregrød, mysligrød eller flerkornsgrød som alle mætter godt. Tilbydes en kop lun mælk i stedet for flaske

Der læses godnathistorie, I sidder hos ham, taler lidt om dagen, synger en godnatsang eller lignende, hvorefter han så skal sove, kl. er her ca 19.30-20.

Som du kan se så er der rigtig mange måltider i løbet af dagen og det er vigtigt at han får både mad og væske nok. Der er også indført en godnatgrød, ...


Annonce

... som sikrer ekstra mæthed før natten.

Flaske er udskiftet med lun mælk af en kop, så han stadig får lidt mælk som han kender og er glad for, men ritualet bliver nu lavet om. Det er ikke længere flasken der vigtig, men det nye ritual med godnathistorie osv.

Det er ikke et spørgsmål om at han skal "have en kold tyrker" og sove uden flaske og dermed uden trygt ritual, det er et spørgsmål om at få skabt et nyt dejligt og mindst ligeså tryghedsgivende ritual, som han tidligere har haft. Samtidig med at I skruer mængden af mælk ned i flaske sættes et nyt ritual i stedet.

Det vil her f.eks. også være en rigtig god idé at introducere en puttebamse, som de fleste børn vil tage til sig netop i 12-18 måneders alderen. Måske har han allerede en puttebamse, måske er der brug for at I lader ham selv være med til at vælge en ny ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og stille og roligt - jvt. tidligere plan jeg har sent til jer - så træder det nye ritual i kraft og han lærer at sove uden sine flasker ...

Når det er sagt, så skal I naturligvis også sikre jer at han ikke vågner og søger flasken og græder om natten, fordi han er syg. Det kunne være smerter fra ørerne, som giver ham problemer, når han ligger ned ... I skal også sikre jer at han er fuldstændig tryg og glad for sin seng, hvis han forbinder sin seng med noget dårligt, har grædt meget i sengen osv. så vil det naturligt være svært for ham at sove der. Nogle gange kan det derfor være nødvendigt at tage en stor madras på gulvet i børneværelset i stedet, så I kan sidde ved siden af ham, give ham masser af kontakt og nærhed samtidig med at han lærer at sove på eget værelse ...

Og I skal sikre jer at puttetidspunkt, hele rytmen for dagen osv. passer sammen - jvf. ovenstående plan .. :)

Jeg håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce