Annonce

Annonce

Svar: Nu driller luren i dagstimerne


3. maj 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev :) Det lyder som om at I allerede har forsøgt en del og at intet helt rigtigt virker og måske er det "bare" en periode I lige nu skal igennem og det kan sagtens tænkes at rytme finder sig selv i løbet af de næste uger ...

Den søvnproblematik og ændrede rytme I oplever lige nu kan sagtens forklares med hendes alder og udvikling. Der sker rigtig meget i øjeblikket med jeres datter både motorisk og mentalt og det gør naturligt at hun sover anderledes og i sine vågne perioder også vil være frustreret og svær at stille tilpas. Det kan derfor nogle gange virke som om at hun er mere træt end hun måske er, fordi det handler mere om frustration end træthed og andre gange skal man også give plads til at hun rent faktisk er mere træt, fordi hun får så mange flere stimuli der naturligt trætter.

Men ud fra det I fortæller og det I har gjort, så er min umiddelbare tanke at det er bedre at arbejde på at hun lige nu får en lille powernap om morgenen end at hun får den om eftermiddagen. Hvis hun virker til at have brug for den ekstra søvn, så er det altså bedre at hun får en lille lur på 20-30 minutter f.eks. omkring kl 8, og så derefter har større overskud til at komme igang med dagen. Hendes formiddagslur og middagslur vil så naturligt ligge lidt senere hele dagen igennem, end de gør lige nu, men det er okay.

Du kunne også overveje o du igen skal amme hende tidlig morgen, fordi du erfaringsmæssigt ved at det kan gøre at hun så sover videre, så dagen ikke starter helt så tidligt og rytmen dermed blive lettere for jer at holde ... Da du ammer først på natten, så har du mælk til hende og det kunne godt være en mulighed, at du hos jer vælger at ...


Annonce

... bibeholde amningen netop tidlig morgen i stedet for først på natten, hvor hun jo også får flaske ... Faktisk kan flasken ofte med held gives sen aften inden I selv går i seng, - hun vil kunne spise den mere eller mindre i søvne og I kan derefter sove nogle sammenhængende timer indtil hun så melder sig tidlig morgen, kommer ind i din seng, ammes og sover videre og får den tryghed og nærhed hun også viser behov for ...

Den tidligere morgenamning vil heller ikke spolere noget i forhold til, når hun begynder pasning ude. Det vil naturligt være sådan at hun vil drømme ekstra meget, når hun skal passes og skal til at undvære jer i dagtimerne og netop hen mod morgenstunden er drømmeaktiviteten størst. Derfor kan det være en måde at trøste og berolige hende på, hvis og når hun vågner tidlig morgen, netop at tage hende ind til jer og amme hende og lade hende sove videre ... bare en tanke du kan tage med dig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

For lige nu sover hun ret godt om natten og det er super dejligt, men hendes rytme bliver lidt spoleret af at hun ikke får mælken kl 05, det vækker hende og gør at dagen nok starter lidt for tidligt. Så mit forslag går som sagt på at du ammer hende tidlig morgen, for på den måde at holde hende sovende lidt længere tid, eller at I i en periode forsøger med en tidlig morgenlur og så arbejder på at hun dagen igennem derefter måske kan sove lidt senere hele dagen igennem ...

Og så er det som sagt sandsynligvis en periode og tingene vil ændre sig lidt hele tiden, der sker rigtig meget med jeres datter lige nu og nr du starter arbejde om en måned, vil hun sandsynligvis også reagere på dette ...

Håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce