Brev:

En selvstændig lillesøster

---

Hej Helen,

Jeg skriver til dig ang. vores yngste barn på 2 ½ år. Vi er i gennem en rigtig svær periode med hende og har været det lææææænge. Jeg bliver ved med at sige til mig selv: Det er en fase, det er en fase, det er en fase... Men det bliver bare ved! Vi er som forældre ved at være trætte og slidte og storebror lider under det. Nu må vi se på, hvad vi som forældre kan gøre for at vi får en mere tilfreds pige og en mere harmonisk familie igen.

Lillesøster er hurtig, voldsom, meget talende, larmende, dygtig motorisk, elsker at være ude og en rigtig krudtugle. Men hun har et voldsomt temperament og har svært ved at være inde og være sammen med andre børn. Vi har flere gange hørt folk kommentere på hende: "Hold da op, er hun altid sådan"? Hun er viljestærk og selvstændig, men i en grad som hæmmer hende og trætter os. Vi konflikter med hende konstant og hun kan skrige til hun kaster op. Hun er hurtig til at lange ud efter de andre børn, kradse og skubbe. Det er så svært, at have et barn, som andre opfatter som uopdragent. Vi føler at det er svært at tage hende med nogen steder, fordi hun er som hun er.

Vi er trætte og lidt forvirrede. Er vi i gang med at opdrage vores barn helt forkert eller er der noget galt med hende? Pga. hendes hyperaktivitet (Hun er i alt og over alt) har vi fjernet alt sukker fra hendes kost. Dvs. hun får ikke slik, sodavand, saftevand, figenstænger osv osv. Vi giver hende multitabs og eye que fiskeolie. Vi har regelmæssige rutiner, god tid til hverdag, korte dage i institution, faste sengetider osv. Hvorfor er det så, at vores lille pige er ved at køre os så træt?

Når hun bliver rigtig gal og ked af det. Vil hun ikke trøstes. Hun skriger af os og vrider sig ud af vores arme. Vi sætter os ved siden af hende og fortæller hende at ...

---

---

... hun er rigtig gal, men vi vil gerne trøste hende. Det kan stå på i en time, inden hun er klar til at falde til ro i vores arme. Nogen gange er hun så gal at hun ruller rundt på gulvet og banker hovedet i gulvet. For at passe på hende ligger vi hende op i hendes seng, hvor hun ikke kan slå sig. Men vi sidder altid lige ved siden af og taler beroligende til hende eller går lidt frem og tilbage mellem værelset og køkkenet og lader hende vide, at hun er gal og vi gerne vil hjælpe.

Hun har ligesom ikke nogen "stopklods". Hun kan blive ved med at baske ud efter hendes storebror eller gøre ting vi ikke vil have og hun fortsætter selvom vi prøver at sige stop, aflede hende og flytte fokus på noget andet. Men det hjælper ikke. Først når vi hæver stemmen, er det som om vi trænger i gennem til hende. Jeg er meget i mod at råbe af børn og jeg føler at jeg slår knude på alle mine pædagogiske principper i forhold til mit eget barn. Vi har aldrig tidligere brugt "skæld ud", men pludselig oplever jeg mig selv blive rigtig vred. Jeg har dårlig samvittighed, for min lille pige er jo kun 2 år. Men hun er på mange måder så anderledes end os tre andre i familien og det er drænende at have så mange lange og voldsomme episoder hver dag.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere dette. Jeg synes, at det er en stor falliterklæring at jeg som mor er kommet der til at jeg ikke længere ved hvad jeg skal gøre. Jeg synes, at hun får alt for meget negativ opmærksomhed selvom jeg prøver virkelig at rose og fortælle hende hver eneste gang hun gør noget godt. Jeg fortæller hende hver eneste dag at hun er en dejlig pige og vi har en stille stund inden sengetid hvor vi nusser og synger, men alligevel kan jeg godt mærke at fordelingen er skæv.

Hvad skal vi gøre?

Venlig hilsen
Mig

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---