Svar: 19 måneder
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at din datter ikke kan sidde og holde fokus omkring maden og måltidet særlig længe. Du skriver, at når hun er mæt eller keder sig, eller får for lidt opmærksomhed, så begynder hun at kaste maden ned på gulvet - og det er her rigtig vigtigt at du derfor lader hende komme ned fra bordet og ikke kræver at hun bliver siddende.
Hun spiser pænt, når hun sættes til bordet og når hun er sulten og parat til at spise, men når interessen ikke længere er der, så kan hun naturligt ikke koncentrere sig og så afsluttes måltidet. Mit råd er derfor, at du lader måltidet slutte, når hun viser at hun ikke har brug for mere mad - når hun hellere vil lige med maden end at spise den. I forældre skal natuligvis stadig spise jeres mad færdig og så kan hun lege på gulvet imens.
Der er også rigtig vigtigt at du prøver at stimulere hendes lyst til at lege med maden, vandet der hældes ud på bordet osv. uden for middagsbordet. Jo mere du stimulerer denne lyst uden for bordet, jo større sandsynlighed for at hun vil kunne koncentrere sig om at spise maden, når det er spisetid. Det betyder at hvis hun f.eks. lige nu synes det er særligt spændende at hamre skeen eller tallerkenen i bordet, så det larmer, så giv hende en tromme, et hammerbræt eller lignende, som hun kan lege med i stedet. Hvis hun fascineres af maden mellem hænderne, at det klistrer osv. så bag boller og lad hende sidde med bolledej i hånden og lad hende lege i sandkasse, bygge sandkager osv. Og hvis hun synes det er sjovt at vælte glasset og se mælken løbe ud på bordet, så anerkend denne lyst og lad hende lege med vand. Giv hende kande, skåle osv. som hun kan have med i bad og som hun også kan lege med udenfor.
Med hensyn til "mit mit mit", så hører dette alderen til og handler om at hun stille og roligt er ved at udvikle mere selvstændighed. De fleste børn vil i 2 års alderen komme ind i en fase, hvor de siger "det er min" - og hos jer kan det sagtens tænkes at jeres datter begynder allerede nu, fordi hun, som du også selv er inde på, oplever det af de andre børn i dagplejen, som lige er ...
... lidt ældre. Det er et helt naturligt og godt sundhedstegn og du skal se det som sådan :)
Din datter skal til at forholde sig til hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og man ser det ofte ved at barnet begynder at sige "jeg" om sig selv og altså også "det er min" eller "mit!", og netop på den måde begynder barnet altså at blive mere bevidst om sig selv, bevidst om hvem de selv er og hvordan de via deres handlinger også påvirker andre.
Selvbilledet udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Jeres datter bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, hvis hun bliver irettesat, hvis hun får at vide, at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbar i denne alder og det betyder rigtig meget for hende, hvordan hun bliver modtaget - altså hvordan du og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.
Derfor er det super vigtigt at man som forældre netop anerkender barnets behov for "min" og "mit" og støtter barnets selvbillede ved at vise det kærlighed og accept - og forsøger at hjælpe hende med at dele, når det er svært.
Det er en rigtig god idé at sætte ord på, så hun hører hvad det er du vil og hvad der sker. For din datter mangler ord, hun kan kun sige "mit mit mit" og du kan så hjælpe hende med at sige "det er pigens dukke, din dukke er her" eller "se din tallerken er den røde, min er den blå, så det her er din" eller lignende.
Det kan være en god idé at lege "gi-tag-leg" med hende, hvor hun ligesom bliver opmærksom på at der er forskel på at låne og at tage og stille og roligt lærer at man altså godt kan få sine ting igen efter lidt tid - "ja det er din bamse, mor låner den bare, så får du den igen ...".
I min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling", kan du læse mere om hvad det er der sker udviklingsmæssigt med jeres datter og hvorfor hun gør de ting hun gør. Netop noget af alt det, som jeg har været inde omkring i mit svar til dig i dag. Bogen kommer med ny forside i næste uge.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.