Svar: Luftvejsproblemer og lav vægt
Kære Betina
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det er rigtig dejligt at høre, at I følges tæt af både sundhedsplejerske og læge. Det lyder som om at I bliver lyttet til og taget alvorligt, og det er godt at jeres dreng nu undersøges grundigt og følges af sygehuset.
Jeres dreng skal naturligt have sine lungeproblemer behandlet. Og du fortæller at han får airomir og flixotide, som er "astma-behandling". Det er rigtig godt, fordi det kan inhaleres direkte ned i lungerne og på den måde virker det bedst og giver færrest bivirkninger. Derudover vil man nogle gange vælge at behandle med mixtur eller tabletter, helt afhængig af barnets behov.
Det er rigtig vigtigt at du behandler ham og følger de retningslinjer som lægerne har givet jer. Det har været fremme at børn der blev behandlet med inhalations steroider, som jo ofte bruges igennem rigtig lang tid, kunne risikere bivirkninger, især er bekymringen gået på om disse børn kunne få væksthæmning. Og måske er du bange for om din drengs manglende vækst skyldes hans astma behandling?
Flere undersøgelser er dog blevet lavet og konklusionen på disse er, at der ikke er risiko for at astmamedicin (inhalationssteroider) hæmmer længdevæksten hos børn, hvis man sørger for at overholde de internationalt anbefalede doser og derudover sørger for hele tiden at vurdere mængden af medicin i forhold til barnet symptomer. Man skal sikre at barnet har så optimal en lungefunktion som muligt, med så lidt medicin som muligt og barnet skal følges af lægen. Hvis man oplever at effekten af astmabehandlingen ikke er tilstrækkelig, så skal der altid foretages en lægelig vurdering, så barnet kan få den mest optimale og bivirkningsfrie behandling.
Hans lungeproblemer skal altså behandles og I skal følges, som han også bliver og derudover er det naturligvis rigtig vigtigt at man forsøger at finde ud af, hvorfor han har de lungeproblemer han har.
At han samtidig også har kastet op og lyder til at have haft en periode, hvor han generelt har været en del sløj og syg, gør naturligvis ikke tingene bedre og det er helt naturligt at han i en sådan periode ikke rigtig tager på ...
Der kan være rigtig mange faktorer som spiller ind - tobaksrøg, røg fra brændeovne, røg fra stearinlys osv. kan påvirke hans vejrtrækning. Vejrskift påvirker, - hvis det skifter mellem tåget, koldt og varmt/tørt vejr, det kan han reagere på. Indeklima - hvordan I bor, om der er frisk luft, ligesom udeklima - luftforurening også kan spille ind. Stress i hverdagen kan påvirke hans luftveje, hvis der sker mange ting som han ...
... har svært ved at overskue f.eks. start i dagpleje eller vuggestue. Hvis han sover dårligt og vækker sig selv mange gange i løbet af natten, fordi han hoster og har luftvejsproblemer, så påvirker det også. Infektioner og udsættelse for bakterier f.eks. fra andre børn i vuggestuen eller hvis I tager tog eller bus, hvor mange mennesker er samlet på lille plads - det kan gøre hans luftvejsproblemer værre. Hvis han udsættes for allergener f.eks. hund, kat eller andet, der kan vedligeholde en evt. allergisk reaktion i luftvejene.
Der er altså mange ting du skal overveje i hverdagen, som I måske kan ændre på, for at se om det kan bedre hans tilstand og forebygge infektioner i hans luftveje.
Du spørger også hvordan du kan fede ham op og det bedste er at tænke i "fedt" og "protein", - han har brug for begge dele for at vokse og tage på. Og du må derfor gerne fortsat tilsætte ekstra fedtstof i hans grød og mos og når han får samme mad som I andre, så må du gerne lave lidt smørsovs eller lignende og hælde over hans grøntsager, så han får lidt ekstra fedtstof den vej igennem.
Det vil også være en rigtig god idé, hvis du kan få ham til at spise fisk, fordi fisk indeholder rigtig gode fedtstoffer - det kan være fiskefrikadeller, rødspættefileter, laks fra ovnen eller lignende. Ligesom han også meget gerne må få makrel, sild, tun, torskerogn og lignende, som du også kan købe på glas eller dåse. Fisk har også et indhold af d-vitamin og Selen, der er vigtigt for ham og for hans immunforsvar.
Generelt er det en god idé at variere mellem de forskellige typer fedtstof, så han ikke kun får smør og sødmælk og fed osv, men også får forskellige typer af olie og plantemargarine. Jo mere varierede typer fedt, jo bedre er det.
Protein er vigtigt for kroppens celler og dermed kroppens opbygning. Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din dreng spise nogle af disse ting også. Han kan f.eks. godt få 1/2 hårdkogt æg til frokost en gang imellem ligesom du kan variere og give ham både de lidt lysere pastatyper sammen med fuldkornstyperne.
Man kan også købe eller lave protein drik og jeg synes du skal prøve at tale med lægerne om, hvorvidt det vil være relevant hos jer.
Da jeres dreng får modermælkserstatning kan du også tale med lægerne om, hvorvidt de vil anbefale en speciel erstatning. Der findes forskellige ernæringsprodukter som børn der ikke spiser så meget, børn der har allergi eller børn der har brug for ekstra næringstoffer kan få ...
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god bedring med ham! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

