Svar: Madplan til tvillingepiger
Kære Louise
Tak for dit brev og velkommen til :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med fire flasker i døgnet, svarende til at de ofte indtager omkring 750 ml mme. Derudover vil det være rigtig fint at de får mælk i grød og mos, og ellers sikres deres behov for væske via vand af kop. Vand er den bedste tørstslukker og det er derfor en rigtig god idé at tilbyde dem vand af kop og dermed lære dem at drikke vand ...
Det er altså ikke et spørgsmål om at de skal have mælk af kop ved siden af deres flasker, men derimod at mælkebehovet så vidt muligt dækkes via flaskerne og væskebehovet derudover dækkes af vand af kop :)
De fire flasker anbefaler jeg normalt ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften, fordi behovet for mælk så dækkes godt samtidig med at der sikres plads i maven til mere rigtig mad. Samtidig lærer de også stille og roligt at skulle sove uden at få flaske hver gang og derfor er det normalt en god idé at give flaske tidlig morgen og fjerne formiddagsflasken .. MEN, der er jo aldrig regler uden undtagelse og hvis du skønner at det fungerer bedre hos jer med flaske om formiddagen, så må du naturligvis gerne give dem det :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til første lur kl. 10.30 som nu
Frokost 13.30-14: Grøntsagsmos med ...
... kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk at gumle på selv osv.
Eftermiddag 15.30: Tilbydes en lille portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop og det kan også være en nødvendigt at bibeholde flaske, for at sikre deres behov for mælk ...
Sover lur
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan nu være retter med ris som f.eks. boller i karry eller det kan være indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), det kan være lidt laks fra ovnen der moses ned i grøntsagerne. Suppleres med en kartoffelbåd, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23: Flaske med vælling som nu
Du kan godt risikere at de naturligt vil begynde at vågne tidlig morgen f.eks. kl 05 fordi de har brug for at få mælk på det tidspunkt - netop i takt med at deres indtag af fast føde skal øges, så er behovet for at stille væskebehovet på ydertidspunkterne naturligt større. Hvis de begynder at søge flasken tidlig morgen synes jeg derfor du skal give dem det og så i stedet fjerne flasken om eftermiddagen - det giver bedre plads i maven til en portion grød og også til at de så kan spise aftensmad, sammen med I andre.
Jeg håber ovenstående hjælper videre og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du finder både dagsplaner, opskrifter osv.
Fortsat held og lykke og forsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

