Svar: Første pasning natten over
Kære Anne-Katrine
Tak for dit brev og alle dine tanker ... :)
Med den alder din datter har, så synes jeg det er rigtig fint at I vil lade hende passe en dag, aften og nat. Det er naturligvis ikke hendes behov at blive passet, men jeres behov som forældre, at være sammen en nat uden barn og I må naturligvis gerne prioritere hinanden. Og jeres datter tager ikke skade af at blive passet af din mor og/eller søster.
Jeg vil foreslå at I arrangerer det sådan at din mor og/eller søster henter hende i vuggestuen og tilbringer eftermiddagen sammen med hende. Det er jeres datter vant til, så det vil ikke være nyt for hende at det er sådan dagen er. Jeg vil foreslå at de tager hjem til jer og passer hende i jeres hjem, så hun er i sine trygge og vante omgivelser og også kan puttes i egen seng.
I takt med at dagen og aftenen skrider frem, så vil der naturligt være den forskel fra tidligere, at I ikke kommer hjem, men at din mor og søster laver mad, spiser sammen med hende og de hygger jer sammen, ligesom I plejer at gøre. Derefter vil jeres datter kunne komme i bad og blive puttet i sin seng som hun plejer og vågner hun om natten, kan hun naturligt blive hentet ind og putte sammen med mormor og moster, hvis hun har brug for det. Altså rutiner der ligner de rutiner hun kender og er tryg ved, det er bare ikke mor og far der er der, men mormor og moster.
Jeg ...
... synes det er rigtig fint og det er vigtigt at mormor / moster og jeres datter kender hinanden og er trygge ved hinanden. Derfor er det super at de har hentet hende i daginstitution før og er vant til at være sammen om dagen. Genkendelighed er tryghed. Jeg tænker dog at det er begrænset, hvor meget genkendelighed der vil være ved at de prøver at "træne putning" en eller to aftener inden I tager af sted og tænker at det måske vil forvirre jeres datter unødigt og gøre hende ked af det, så hun i stedet bliver usikker og utryg, når hun så skal puttes og I ikke er der.
Derfor vil jeg hellere anbefale at I bruger lidt tid sammen i dagene op til at hun skal passes, hvor I leger sammen, spiser sammen osv. så hun er helt tryg ved dette, men hvor du stadig putter hende, når hun skal sove, så det at overgive sig til søvnen er forbundet med noget trygt og dejligt. Og så er det naturligt for dem at tage over, når du og far så er væk og de skal klare det selv. Så ja til at I er sammen og bruger tid sammen og på den måde er trygge ved hinanden og det der skal foregå, men nej til at lave en "trænings-aften" og så må du i stedet tro på at det vil gå helt fint, når det er tid, fordi det at din mor og søster putter jeres datter vil være en helt naturlig afslutning på en dag, hvor de har været sammen hele dagen ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

