Annonce

Annonce

Brev:

Frustreret dreng som slår


10. maj 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Frustreret dreng som slår

Hej Helen

Tak for dine tidligere svar, som vi har haft meget glæde af og som har været god inspiration.

Denne gang har jeg brug for lidt hjælp til vores søn. Han er en dejlig lille dreng med meget gang i. Han er en lille storebror til vores datter på lidt over 10 måneder og så er hans sprog endnu ikke så godt. De to sidstenævnte ting har jeg mistænkt for, at kunne være årsag til hans store frustration, som vi alle er meget påvirket af for tiden. Han har meget temperament og han tænder af af ingenting. Vi skal bare se på ham på den forkerte måde, så bliver han sur og vrider sig på stolen eller hvor han nu er og er ikke til at tale med. Og vi fatter ikke, hvor det kommer fra...

Derudover har William siden han var ca. 5 måneder haft væske i ørerne, som vi har været til kontrol med. Men sidst vi var til kontrol fik vi besked på, at han skal have dræn. Vi håber meget, at det kan forbedre hans sprog, som ikke er alt for godt. Endnu en ting, som virkelig synes at gå ham på.

Jeg kan nævne et eksempel. William (som vores søn hedder) prøvede for 5 dage siden at for tælle mig noget, som jeg simpelthen ikke kunne forstå. Han havde sin sut i munden, som han forøvrigt er meget afhængig af, som jeg tog ud af munden på ham, for bedre at kunne høre, hvad han prøvede at sige. Men stadig kunne jeg ikke forstå, hvad han prøvede at sige, hvilket gjorde ham så frustreret, at han gik direkte ud og slog sin søster. Og dette sammenstød gjorde mig klar over, at han virkelig er frustreret over sit manglende sprog. Af den grund skældte jeg ham heller ikke ud, som jeg ellers gør, når han slår, for jeg forstod virkelig, at det var hans reaktion på afmagt eller hvad man ...


Annonce

... kan kalde det. Men jeg sagde dog til ham, at jeg ikke ville have at han slog!

Ovennævnte fører til næste problem for tiden. William har fra starten været glad for sin søster og har ikke på et tidspunkt vist tegn på jalousi, indtil nu. Det er i hvertfald, hvad jeg gætter på, at det er. Han er i hvertfald begyndt at blive lige lovlig hårdhændet over for Victoria. Han skubber hende, rusker i hende, sparker hende og nogen gange slår han hende. Nogen gange tror jeg ikke, at han mener noget ondt med det, men andre gange er jeg i tvivl, for han får de dersens djævleøjne og et udfordrene smil, hvor jeg har svært ved at vurdere, hvordan jeg skal reagere. I starten irettesætter jeg ham, men som oftest fortsætter han indtil jeg eller min mand sætter ham ind på hans værelse eller til pause i hjørnet af sofaen.

William har også de sidste uger slået min mand, hvilket mange gange ender med, at han bliver sat på værelset, fordi intet andet synes at hjælpe. Som regel leger eller putter min mand og min søn og lige pludselig slår han min mand, til vores store overraskelse og forvirring. Og når min mand så siger, at han ikke må slå, så fortsætter han med at slå, og derfor har jeg ikke på fornemmelsen, at det er en misforstået kærlighedserklæring, men jeg ved det selvfølgelig ikke. Han slår ikke mig som sådan. Han kan være lidt hårdhændet, men stopper som oftest ret hurtigt, når jeg giver ham besked på det.

Jeg håber du kan hjælpe os, for stemningen hjemme hos os er meget trykket for tiden på grund af det dette. Jeg har virkelig på fornemmelsen, at noget trykker William, men jeg er ikke sikker på, hvad det er.

Vi ser frem til at modtage dit svar!

Hilsen Betina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce