Annonce

Annonce

Svar: Samsovning


11. maj 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev om samsovning :)

Der er rigtig mange fordele ved at sove sammen og det er ofte rigtig dejligt for både forældre og barn. Der er dog også nogle ting at overveje i forhold til vuggedød:

- Det anbefales at barnet altid lægges til at sove på ryggen.

- Barnet må ikke få det for varmt, hvilket betyder at banet ikke må være pakket tæt i varme tæpper eller dyner og barnet skal være passende klædt på. Har barnet brug for at være svøbt for at falde i søvn, bør man efterfølgende lette på klædet, når barnet sover

- Den bedste sovetemperatur er mellem 18-20 grader for både børn og voksne

- Barnet må ikke udsættes for tobaksrøg og hvis forældre er rygere, så bør de ikke sove med barnet hos sig i sengen og der bør ikke ryges i rum, hvor barnet sover.

- Undersøgelser tyder på at forældres natlige støj kan være med til at holde barnets vejrtrækning igang, så det kan forebygge vuggedød at sove i samme værelse. Det er ikke det samme som at sove i samme seng.

- Vælger man at sove i samme seng, så bør barnet have plads nok at sove på. Det betyder at barnet skal have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng og at barnet ikke bør sove mellem forældrene. Det er bedst, hvis sengen er mindst 180 cm bred.

- Man bør undgå hovedpude, bamser osv. der, hvor barnet sover og juniordyne anbefales først fra 1 års alderen.

Din datter må altså godt sove i dobbeltsengen, når far er rykket ud af sengen, så har hun plads nok. Hun bør have sin egen dyne og ligge på afstand af dig. I stedet for ...


Annonce

... at sende far ud af soveværelset, så kunne I overveje at fjerne tremmerne fra den ene side af tremmesengen, så hendes seng kan kobles til din. Det skal naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så hun ikke kan ryge ned mellem madrasserne, sengene må ikke kunne glide fra hinanden osv.

På den måde kan hun stadig ligge i sin egen seng, mens du ligger i din seng og du kan nemt lige række en hånd over og berolige hende, trøste og betrygge hende lidt, når der er brug for det. Og far kan ligge på den anden side :)

Det er helt naturligt at børn i 3-4 måneders alderen har svært ved at sove om dagen og ofte powernapper og tager flere små lure. Og du må gerne arbejde på en rytme, hvor hun får 3 lure i løbet af dagen: En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Hvis hendes 3. lur ligger sent, så vil hendes puttetidspunkt også ofte ligge sent og det er således ikke unormalt at børn i denne alder ikke sover til natten før klokken måske er 22 ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I takt med at hun bliver ældre, får mere og mere skemad og rytme skabes hele dagen igennem, så begynde de fleste børn at kunne blive puttet omkring kl 20 - det vil ofte ske omkring 6 måneders alderen, - nogle lidt før ... :)

Du kan læse meget mere om hvordan børn sover og hvad du kan forvente, samt læse om hvordan udviklingen påvirker søvnen osv. i forskellige aldre og hvad du så skal gøre i forskellige situationer, finde hjælp til forskellige søvnproblemer osv. i min bog "Helens bog om børn og søvn" .. :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce