Svar: 2 gangs fødende - igangsætning
Kære Kristine
Håber du allerede er gået i fødsel, når jeg nu svarer dig i dag ... Og hvor dejligt at høre fra dig igen, velkommen tilbage og stort tillykke med at I nu skal have en lille ny i familien :)
Jeg kan godt forstå du er lidt bekymret, med den fødselshistorie du har bag dig og det vil være rigtig godt at du drøfter dette med jordemoder og fødselslæge. De er bedst til at rådgive dig, som sundhedsplejerske kan jeg desværre ikke fortælle dig, hvad der vil være det rigtige at gøre i din situation.
Beslutningen om at en fødsel skal sættes igang sker altid i samråd med en obstetrisk læge (en fødselslæge), som vil vurdere, hvilken type igangsættelse du vil have brug for. Man kan starte fødslen ved at give piller, der skal spises. Man kan give stikpiller, det der hedder vagitorier der føres op i skeden, man kan give ...
... ve-stimulerende drop, lægge et ballonkateter og man kan prikke hul på fosterhinden. Hvad lægen vælger du skal have afhænger helt af årsag til igangsættelsen og hvor lang du evt. er gået i fødsel, altså om livmoderhalsen er begyndt at afkortes og udvide sig osv.
Man behøver ikke nødvendigvis være indlagt i længere tid, fordi en fødsel sættes igang. Det afhænger helt af hvordan fødslen forløber og hvordan både mor og barn har det.
Hvor lang tid din igangsættelse og fødsel må tage afhænger også af hvordan både du og barnet har det. Det er igen en læge, der følger hele forløbet og som vurdere om andre igangsættelsesmetoder skal bruges eller om man skønner at det bliver nødvendigt at lave kejsersnit.
Jeg håber at det hele kommer til at gå rigtig godt, hvis du altså ikke allerede har født og så ønsker jeg dig det bedste og rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

