Brev:
4 måneder - søvnproblemer især om dagen

Hej Helen
Jeg har for et par uger skrevet til dig angående min søn Sebastian og de problemer, vi har med at få ham til at sove om dagen.
Det gav rigtig god mening, det du skrev, og vi har afprøvet og implementeret dine forslag.
Blandt andet får han nu ikke lov til at sove mere en maks 5 timer i træk om natten (normalt er det mellem 3-4 timer). Hvis han ikke selv vågner, så får han et drømmemåltid. Vi kører også efter en mere fast rutine om dagen, og det har fungeret nogle gange og andre gange ikke.
Min udfordring er derfor en slags fortsættelse fra det sidste brev, da jeg stadig kæmper og kæmper med at få ham til at sove en længere lur end 45 min, og jeg kunne godt tænke mig at få dit besyv med omkring, hvorvidt jeg gør noget forkert i vores daglige rutine.
Vores rutine ser nogenlunde sådan her ud:
Vågner mellem kl. 6.30 og 7.00 - han får bryst, vi synger lidt morgensang og så pusler vi og han får dagstøj på. Vi leger og tumler - ligger på maven, ruller rundt, synger sange og han leger på sit aktivitetstæppe (nogle gange meget aktivt andre gange mere stille, hvor han undersøger alle detaljer, men han får altid noget ud af det.
Han får bryst eller grød (som vi lige er begyndt på, så der kommer jo ikke så meget ned:-))
Ca. kl. 9.00 - når han er rigtig træt, men ikke overtræt, så kører vi en tur med barnevognen. Jeg synger den sang, som vi også synger om aftenen, han får sin sut og sin sutteklud. Jeg skal ud og gå, da hunden skal luftes, så jeg kan ikke bare lægge ham ud i vognen. Her skulle han gerne sove 1½ - 2 timer, men 8 ud af 10 gange vågner han efter 30-45 min. og så kan det tage mig helt op til en time, før han falder i søvn igen. Han er ikke utilfreds i vognen - men han er tydeligt træt. Hvis jeg giver op, og tager ham op, så er han helt umulig resten af dagen. Hvis han sover 1½ - 2 timer, så er han en helt anden baby, der vil lege, tumle og spise.
Ca. kl. 11-13 - gentagelse af leg etc. - forsøger igen med grød, hvis det ikke er lykkedes om morgenen.
Ca. kl. 13-15 - gentagelse af ...
... lur. Her går jeg så igen med ham, da jeg ikke har mod til at prøve bare at lægge ham i vognen. Jeg har prøvet det en del gange, og han falder fint i søvn selv, men vågner igen det sædvanlige tidspunkt, og så skal jeg alligevel køre med ham for at få ham til at sove igen.
Ca. kl. 15-17 - gentagelse af leg etc.
Ca. kl. 17-18 - powernap indendørs på alt mellem 10 min og 45 min. (alt efter hvor længe han har sovet om eftermiddagen). Dette går fint, da han jo alligevel altid vågner efter max 45 min.
Ca. kl. 18.-19.30 (20.00) - aftenritual. Mad, nattøj, bad (ikke hver aften, da han tit er for sur og træt). Vi leger roligt og går i aftenmode med lav belysning og generelt roligt. Han lægges med en sang, sut og sutteklud ligesom om dagen. Han falder i søvn af sig selv - nogle gange vågner han også her efter 45 min, men falder normalt i søvn igen af sig selv. Nogle gange skal vi give ham sutten, men det går ret nemt. Drømmemåltid ca. midnat, et måltid hvor han enten selv vågner eller vækkes. Han falder fint i søvn igen og kan sagtens klare det lette opvågninger uden hjælp.
Ovenstående gælder for hjemmedage - vi har jo også mødregruppe, bedsteforældre og leg i kirken etc. Her forsøger jeg dog også at overholde lege og sovetider.
Hvad skal jeg gøre anderledes for at få ham til at sove bedre om dagen? Jeg er ved at være godt udkørt af at amme, lege og tumle og så også lige gå mellem 3 og 5 timer om dagen. Og selvom jeg går og går og går med ham, og får ham til at sove igen, så er det jo ikke ligefrem en god lur, når han sover 30 min - er vågen en time - og så sover 45 min igen.
Som jeg skriver, så er vi lige begyndt på grød, da han ikke bliver helt mæt af brystmælk mere (risgrød og majsvælling). Det er lidt svært at finde det helt rigtige tidspunkt, hvor han ikke er for træt, sulten eller mæt, så lige pt er der ikke nogle faste tider for grød. Han er dog klart interesseret og fører selv skeen ind i munden, og smager fint på det, så han er klar til andet end mælk.
Håber du kan hjælpe.
Hilsen en udkørt mor...
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.