Svar: Undertøjet driller
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og velkommen til - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Du spørger om børn kan have tvangshandlinger og ja, det kan børn godt. Tvangshandlinger kaldes også OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og der kan være tale om både tvangshandlinger og tvangstanker.
De fleste børn der får OCD får dette i 8-10 års alderen og i teenagealderen og derfor ikke helt så tidligt, som din datter. Du skal naturligvis holde øje med hende og om det er noget du synes udvikler sig - og i givet fald kontakte jeres læge.
MEN, når det er sagt, så har børn også som du selv er inde på, naturlige faser i deres udvikling, hvor de har mange ritualer. Det er helt normalt at børn i en periode f.eks. ikke vil have at man træder på stregerne mellem fliserne eller at bamserne skal sidde på hylden i en bestemt række følge, eller at de skal gøre et bestemt ritual før de kan lægge sig til at sove eller lignende - og det behøver bestemt ikke være tegn på OCD.
Lige i forhold til undertrøjerne, så tænker jeg at det jo for det første kan være en ekstra måde at få din opmærksomhed på. Hun ved godt at du ikke vil have at hun retter på tøjet og ved at gøre det, så er hun sikker på at du ser hende ...
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvordan hun i øvrigt har det med berøring og med at røre ved ting? Kan hun f.eks. lide at lege med modellervoks og få ler på hænderne, kan hun lide at lave sandkager i sandkassen, kan hun lide at lege med ...
... fingermaling, vil hun være med til at forme bollerne, når I bager boller og hun får bolledej i hånden?
Hvordan var hun som lille? Har hun været en pige, der gerne ville modtage kys og knus, sidde tæt og putte, kærtegne osv. eller har hun skubbet dig væk eller generelt ikke virket som en der syntes om at putte?
Jeg spørger fordi nogle børn er meget følsomme overfor berøring, man kalder det taktil overfølsomhed eller taktil skyhed og måske er det forklaringen hos din datter.
Børn som har taktil skyhed vil ofte vægre sig mod at få knus og kys, de vil ikke kunne lide at gå på bare tæer, de bryder sig ikke om at have beskidte fingre, de bryder sig ikke om at blive vasket, - kluden mod huden er ubehagelig osv. Ligesom nogle af dem ikke bryder sig særlig meget om tøj - de generes af sømmen, af vaskemærkerne osv.
Der er ergoterapeuter der har specialiseret sig i at hjælpe børn med taktil skyhed og måske var det noget for jer at få undersøgt. Det kunne være en forklaring.
I forhold til dit spørgsmål om hvorvidt du skal lægge undertrøjerne væk så kan du naturligvis godt forsøge dette, - det bliver jo varmere i vejret. Du kan også prøve med en top i stedet for en undertrøje og se om hun vil synes om dette .. så er der ikke noget at stoppe ned i bukserne, for den er naturligt for kort og giver samtidig en følelse af ikke at være uden tøj under sin bluse :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre og har fået lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

