Annonce

Annonce

Brev:

Ny ordning med delebarn


23. maj 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 9 mdr.

Ny ordning med delebarn

Kære Helen,

Jeg står lige og taler med min kæreste i køkkenet om en samtale vi snart skal have med hans knap 5 årige datters mor, omkring en ny samværs ordning. Vi er sådan i tvivl og bekymrede om hvordan vi får fortalt vores dejlige pige om denne nye ordning og så kommer jeg pludselig i tanker om at spørge dig!

Hun er som sagt knap 5 år, jeg har været en del af hendes liv siden hun var knap 3 år og er mor til hendes 8 måneder gamle lillesøster. Kort fortalt har vi i næsten al den tid jeg har været inde i billedet, haft en ordning hvor hun var halvdelen af tiden hos os og halvdelen hos sin mor, således: Hver anden uge: mandag til onsdag hos os, onsdag til mandag hos mor og de andre uger fredag til onsdag hos os og onsdag til fredag hos mor.... vi kan mærke at den rytme sidder helt inde i hendes krop og laver vi (yderst sjældent!) om på den, mærker hun det med det samme og bliver forvirret i kulret og ked af det.

Nu har hendes mor så givet udtryk for at hun oplever at hendes datter er stresset ved at skifte hjem så meget, hvilket vi også mener og hun vil gerne at pigen bor fast hos os og så er hos mor hver anden weekend fredag til tirsdag. Så altså 10 ud af 14 dage hos os. Vi er meget glade for dette, da vi helst havde hende os os hele tiden, men også selvfølgelig forstår at hun skal se sin mor. Hun har et virkelig godt forhold til sin lillesøster og også til mig, som hun kalder ekstramor. Men hun ER meget stresset ved skiftedage - nogle gange helt umulig at nå ind til, det kan virke som om hun har fået en masse sukker og ikke har sovet .... på den måde helt ude af sig selv og det er virkelig hårdt at se på.

Jeg kunne fortælle meget mere om vores situation, men mit spørgsmål er egentlig bare: Hvordan får vi fortalt hende at hun ...


Annonce

... fremover skal bo hos os?? og besøge mor? Hun har også en storesøster på 12 som hun førhen var mere tæt med end nu hvor aldersforskellen er mere tydelig og storesøster er på vej i pubertet. På den måde er der mange ting som spiller ind - vi har også været meget bekymrede for at grunden til at moren foreslår dette er at vores pige er meget konfliktsøgende og konstant grædende når hun er hos hende, siger selv at "hun bare vil hjem til far og ....... at bo"... hos os er hun blid og sød og sjov og syngende, også fræk ind imellem men slet slet ikke meget! Vi er nervøse for at hun har disse "udbrud" hos sin mor fordi hun faktisk savner sig mors opmærksomhed og nærvær og at vi faktisk gør dette værre ved at tage hende mere væk fra mor?! På den anden side er det selvfølgelig bedst hun er mest hos os hvor hun trives og hvor der er tid og ro og og overskud...

Nu håber jeg ikke jeg fik det kludret sammen ... det er en svær og indviklet situation vi her er i. Moren er selvfølgelig også meget berørt af at skulle give tid fra sig med sit barn, men efter måneders konflikt og hårde tider synes hun det er bedst for alle, især for pigen.

Vi har samtidig talt om at moren kan komme mere hos os, spise med til aften osv, vi kan holde fødselsdag sammen og i det hele taget sørge for at skabe mere overskuelighed for vores allesammen skønne og noget forvirrede pige. Hun er en utroligt kvik og tænksom pige, fuld af híttepåsomhed og sjove indfald .. men også lige lovlig alvorlig og moden af sin alder - men sådan er det nok nogle gange med børn der har oplevet skilsmisse og det besvær som deraf følger. Jeg vil bare så gerne at vi kommer igennem dette på en god måde og at hun vil føle at vi gør det bedste for hende og elsker hende allesammen.

Kærlig hilsen bonusmor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce