Annonce

Annonce

Svar: Mad, spise med ske etc.


23. maj 2012

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Det kræver øvelse at lære at spise mad i stykker og lære at spise med bestik og det lyder som om at jeres dreng er rigtig fint igang :)

Det er vigtigt at du giver ham få hapsere af gangen. Det betyder at du i stedet for at give ham en tallerken med lidt forskelligt på lige nu f.eks. skal prøve at give ham en eller to hapsere af gangen. Det kan hjælpe ham til at få fat i dem og samtidig også hjælpe ham til ikke at proppe munden, men netop nå at tygge sig igennem noget af det før han tilbydes noget mere, så han ikke får en stor klump i munden, som han så ikke kan bearbejde.

Det er også vigtigt at du giver ham vand at drikke undervejs, så maden på den måde skylles videre fra munden og ned i maven og du må gerne anerkende hans lyst til selvhjulpenhed ved at give ham den drikkekop med to hanke og så lære ham at drikke med begge hænder om koppen. "Begge hænder skat" er en fin sætning for ham at lære og så på den måde selv lade ham styre sit behov for væske undervejs i måltidet og gerne opfordre ham til netop at drikke lidt vand, så maden også bedre bearbejdes.

Det er rigtig fint at du supplerer hans fingermad med moset mad stadig væk, så han får nok at spise. Det kræver så stor koncentration at spise mad i stykker, at han let bliver for træt og mister fokus uden at få tilstrækkeligt med mad og det går ikke. Så skemaden er stadig helt fin :)

Han kan godt spise med gaffel nu og i starten er det helt naturligt at han har brug for at du sætter maden på gaflen for ham. Nogle gange ...


Annonce

... vil han putte gaflen i munden, andre gange vil han tage maden af gaflen halvvejs til munden og med fingrene putte maden ind i munden, andre gange vil han foretrække at bruge sine fingre og det er helt fint. Øvelse gør mester og han lærer det hen af vejen.

Ske vil han ikke kunne spise med endnu, de fleste børn vil være omkring 16 måneder før de rigtigt mestrer dette .. :) Så grød og mos skal du stadig hjælpe ham med at spise.

Hvis du oplever at han "leger med maden" så prøv at medtænke om han har brug for at få dette stimuleret uden for middagsbordet. Hvis han f.eks. fascineres af lyd, og derfor hamrer skeen i bordet, slår i bordet med sin tallerken eller lignende, så giv ham en tromme, et hammerbræt eller lignende, som han kan lave lyd med. Hvis han nyder at putte fingrene i havregrøden, mærke at det klistrer osv. så giv ham mulighed for at lege i sandkasse, bygge sandkager osv. naturligvis med din hjælp, men så lysten til dette igen stilles uden for middagsbordet.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jo mere du kan anerkende og stimulere hans lyst til at "lege med maden" uden for middagsbordet, jo mere sandsynligt vil det være at han kan koncentrere sig om at putte maden i munden ved middagsbordet ... :)

Han lærer at spise med bestik ved at få lov til at prøve og også ved at spejle sig i jer. Så det kan være en god idé at du giver ham f.eks. en gaffel i den ene hånd imens du hjælper ham med en anden gaffel, så han kan forsøge at efterligne det du gør :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce